Ordsprogene 30

1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.

Riječi Agura, sina Jakeova, iz Mase; proročanstvo njegovo za Itiela, za Itiela i Ukala.

2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.

Da, preglup sam da bih bio čovjek i nemam razbora čovječjeg.

3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.

Ne stekoh mudrosti i ne poznajem znanosti svetih!

4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.

Tko uzađe na nebo i siđe? Tko uhvati vjetar u šake svoje? Tko sabra vode u plašt svoj? Tko postavi krajeve zemaljske? Kako se zove i kako mu se zove sin? Znaš li?

5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.

Svaka je Božja riječ prokušana, štit onima koji se u nj uzdaju.

6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.

Ne dodaji ništa njegovim riječima, da te ne prekori i ne smatra lažljivim.

7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:

Za dvoje te molim, ne uskrati mi, dok ne umrem:

8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;

udalji od mene licemjernu i lažnu riječ; ne daj mi siromaštva ni bogatstva: hrani me kruhom mojim dostatnim;

9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.

inače bih, presitivši se, zatajio tebe i rekao: “Tko je Jahve?” Ili bih, osiromašivši, krao i oskvrnio ime Boga svojega.

10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.

Ne klevetaj sluge gospodaru njegovu, jer bi te mogao kleti i ti morao okajati.

11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;

Ima izrod koji kune oca svoga i ne blagoslivlje majke svoje!

12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;

Izrod koji za se misli da je čist, a od kala svojeg nije opran!

13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;

Izrod uznositih očiju koji visoko diže svoje trepavice!

14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.

Izrod komu su zubi mačevi i očnjaci noževi da proždiru nesretnike na zemlji i siromahe među ljudima!

15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟

Pijavica ima dvije kćeri: “Daj! Daj!” Postoje tri stvari nezasitne i četiri koje ne kažu: “Dosta!”

16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)

Carstvo smrti, jalova utroba, zemlja nikad gasna vode i vatra koja nikad ne kaže: “Dosta!” (Sheol h7585)

17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.

Oko koje se ruga ocu i odriče posluh majci iskljuvat će potočni gavrani i izjesti mladi orlovi.

18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:

Troje mi je nedokučivo, a četvrto ne razumijem:

19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.

put orlov po nebu, put zmijin po stijeni, put lađin posred mora i put muškarčev djevojci.

20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.

Takav je put preljubnice: najede se, obriše usta i veli: “Nisam sagriješila.”

21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:

Od troga se zemlja ljulja, a četvrtoga ne može podnijeti:

22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;

od roba kad postane kralj i kad se prostak kruha nasiti,

23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.

od puštenice kad se uda i sluškinje kad istisne svoju gospodaricu.

24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:

Četvero je maleno na zemlji, ali mudrije od mudraca:

25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;

mravi, nejaki stvorovi, koji sebi ljeti spremaju hranu;

26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;

jazavci, stvorovi bez moći, što u stijeni grade sebi stan;

27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;

skakavci, koji nemaju kralja, a svi idu u poretku;

28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.

gušter, što se rukama hvata, a prodire u kraljevske palače.

29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:

Troje ima lijep korak, a četvero lijepo hodi:

30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;

lav, junak među zvijerima, koji ni pred kim ne uzmiče;

31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.

pijetao što se odvažno šeće među kokošima; jarac koji vodi stado; i kralj sa svojom vojskom.

32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!

Ako si ludovao oholeći se ili to svjesno činio, stavi ruku na usta.

33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.

Kad se mlijeko metÄe, izlazi maslac; kad se nos pritisne, poteče krv; kad se srdžba potisne, dobiva se spor.