< Ordsprogene 30 >

1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Jakeh capa Agur ni a dei e lawk. Ama ni Ithiel, Ithiel hoi Ucal koe hettelah a dei.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Tamipueng hlak tamipathu poung lah ka o teh, thaipanueknae hai ka tawn hoeh.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Lungangnae hai kamtu van hoeh niteh, tamikathoungnaw e panuenae hai ka tawn hoeh.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Kalvan ka luen ni teh ka kum e teh apimaw, Talai poutnae pueng kacaksakkung teh apimaw, A min apimaw, a capa min hai apimaw, na panue maw.
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Cathut lawk pueng teh a thoung, ka kânguenaw pueng hanelah kânguenae lah ao.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
A lawk hah thap hanh, hoehpawiteh na yue vaiteh, na laithoe e hah a hmu han.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
Hno kahni touh ka hei han, ka due hoehnahlan na poe haw.
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Ahrawnghrang hoi laithoenae heh kai hoi ahlanae koe na tat pouh haw, mathoenae nakunghai, tawntanae nakunghai na poe hanh, ka panki e rawca hoi na kawk haw.
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
Hoehpawiteh ka tawnta vaiteh na pahnawt payon vaih, BAWIPA teh apimaw, ka tet payon vaih. Hoehpawiteh, ka mathoe vaiteh hno ka parawt vaiteh Cathut min ka mathout sakpayon vaih.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
San teh a bawi koe pathoe hanh, hoehpawiteh thoe na bo vaiteh, nang dawk yonnae ao han.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
A na pa thoe a bo teh a manu yawhawi a poe ngaihoehnae se ao.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
Ama mithmu vah kathoung poung lah kâpouknae ao, hatei a khinnae koehoi pâsu hoeh rah.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
Khopouk ka rasang ni teh moungnae a o, a khopouk teh a rasang katang.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
A hâ teh sendek patetlah, a hâkamnaw teh sarai patetlah a onae se a o, het talai van e tami mathoenaw hoi kavoutthoupnaw hah koung ca hanelah kakâcainaw doeh.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
Tavat ni canu kahni touh a tawn teh, na poe na poe a ti. Ka boum thai hoeh e kathum touh ao. A khout toe ka tet boihoeh e hno pali touh a o
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
Tangkom, kating e thun, tui ka boum hoeh e talai, a khout toe ka tet boihoeh e hmai naw hah doeh. (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
A na pa ka dudam niteh a manu banglah ka noutna hoeh naw e mit teh, vonga ni a cawngkhawi pouh vaiteh, matawcanaw ni a ca awh han.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Kai hanlah kângairu hno kathum touh a o, ka thaipanuek hoeh e hno pali touh teh,
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
Kahlî dawk mataw kamlengnae lamthung, Lungphen van tahrun ceinae, tuipui van long ceinae, hoi thoundoun ni tangla painae lam naw hah doeh.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Napui kahawihoeh hai hottelah doeh ao van, a ca hnukkhu a pahni a hui teh yonnae ka sak hoeh, telah ouk a ti.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Hno kathum touh kecu talai heh taki hoi ouk a pâyaw, bokheiyah, hno pali touh khang thai hoeh e ao.
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
Siangpahrang lah kâsak e san, king ka boum e tamipathu,
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
Vâ ka sak e napui kathout, a bawipa e yu ka khawng e sannu hetnaw hah doeh.
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Talaivan a thoungca eiteh a lungkaang e hno pali touh ao.
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
Atha awm hoeh eiteh kompawi vah ama hane rawca ka pâtung e lungkhi,
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
a tha ayoun eiteh lungha rahak kaawm e saveh.
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
siangpahrang tawn hoeh eiteh ahuhu lahoi ka cet e samtong,
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
a khok hoi a kâbang eiteh siangpahrang im kaawm e bombanaw hah doeh.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Hno kathum touh kahawicalah ka cet thai e a o, bokheiyah pali touh hah teh,
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
Saring pueng dawk athakaawme sendek, bang ni hai ngang thai hoeh.
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
Ransa marang, hmaetan, apinihai ngang thai hoeh e siangpahrang hetnaw hah doeh.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Mahoima kâtalue totouh na pathu pawiteh, hoehpawiteh hnokathout sak hanelah na kâcai pawiteh, na kut hoi na pahni tabuemh.
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Bangkongtetpawiteh, maitosanutui kalaw e ni sanutuikamkak a tâcosak e patetlah, hnawng kapennae ni hnawngthi a lawng sak. Hot patetlah lungkhueknae ni kâyuenae a tâcokhai.

< Ordsprogene 30 >