Ordsprogene 30
1 Agurs, Jakes Søns Ord, det varslende Ord, Udsagnet af Manden, til Ithiel, til Ithiel og Ukal.
Jakeh chapa Agur thuseidoh ho hichea hi kiphong doh ahi. O Yahweh Pakai keima kachol in kalhasam lheh tai.
2 Jeg var ufornuftigere end en Mand, og jeg havde ikke Forstand som et Menneske.
Keima mihem khat hina angol-a kahi, chule mihem thil hetkhen themna bang in hetkhenna kainei tapoi.
3 Og jeg havde ikke lært Visdom eller kendt Kundskab om den Hellige.
Keiman chihna thucheng kaja kha hih laijin, mithengpa kiti jong kaphongdoh kha naipoi.
4 Hvo for op til Himmelen og for ned? hvo samlede Vejret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klædebon? hvo har fastsat alle Jordens Grænser? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn? du ved det jo.
Elohim Pathen tailou koiham vanna kal touva hung kumsuh kit? Koiham akhut tum'a huituh theija? Koiham aponsil a twi chun thei? Koiham vannoi pumpi sem? Ama chu amin ipi ham chule achapa min ipiham? Nang in vang nahet chetset ahi.
5 Alt Guds Ord er lutret; han er et Skjold for dem, som forlade sig paa ham.
Elohim Pathen thucheng jouse hi adihsoh keijin, Ama henga kiselte ding in lim-in apang e.
6 Læg intet til hans Ord, at han ikke skal straffe dig, og du skal staa som en Løgner.
Elohim Pathen seidohsa thucheng belap hih hel in, achuti louva ahileh aman naphosal ding; mijou nahi lo ding ahi.
7 Om tvende Ting har jeg bedet dig; nægt mig dem ej, før jeg dør:
O Yahweh Pakai thilni kangai chae, kathi kahsen hiche thilni hi nei-it peh hihbeh in.
8 Lad Forfængelighed og Løgnens Ord være langt fra mig; giv mig ikke Armod eller Rigdom, men tildel mig mit beskikkede Brød;
Amasan jouthu kaseilouna dingin neipan pin, aninan vaichatna le haona neipe hih in; keima nehkhop bep ding in neivah jing tan.
9 at jeg ikke, naar jeg mættedes, skulde fornægte dig og sige: Hvo er Herren? eller naar jeg blev fattig, skulde stjæle og forgribe mig paa min Guds Navn.
Ajeh chu keima hung haobeh seh leng, “Yahweh Pakai chu koiham?” tia nangma douna thu kasei lo ding; vaicha behseh kit leng kaguchat lo kit ding, Elohim, ka Pathen mintheng kasuh thang bep ding ahi.
10 Bagtal ikke en Træl for hans Herre, at han ikke skal forbande dig, og du skal bære Skyld.
Soh chu apupa kom'a heh hih beh in, ajeh chu aman nahin sapset a naje lo thei ahi.
11 Der er en Slægt, som bander sin Fader og ikke velsigner sin Moder;
Mi kimkhat chu apute apate gaosap ngam jong aum in, hijeh chun apite anute chan geijin phatthei achang pouve.
12 der er en Slægt, som er ren i sine egne Øjne, og hvis Skarn dog ikke er aftoet;
Amaho mitmu jenga theng kisa jong aum uvin, hinlah athen lounauva kon in khatcha angim deh pouve.
13 der er en Slægt, hvis Øjne ere høje, og hvis Øjenlaage hæve sig i Vejret;
Kimkhat machu amitmu uvin akichoi sang un, amit dang-chung uva chunglam ve jong aum un ahi.
14 der er en Slægt, hvis Tænder ere Sværd, og hvis Kindtænder ere Knive, som vil fortære de elendige i Landet og de fattige iblandt Menneskene.
Amahon chemjam tobang ha hemtah anei jun, chule aha jouseu jong chemcha hemtah tobang ahin; leiset chunga vaichate bahgam ding angaito uvin, mihem lah'a neilalte bah gam din akigo uve.
15 Blodsugersken har to Døtre, „giv hid! giv hid!‟ Der er tre, som ikke kunne mættes, fire, som ikke sige: „Nok!‟
Vot'in nou ni anei jin, “Neipeh ben, neipeh ben,” ati lhon e. Chule chim louhel a thil thum aum in; thil in jong, “Alhingsel tai,” atideh pon ahi.
16 Dødsriget og det ufrugtbare Moderliv; Jorden bliver ikke mæt af Vand, og Ilden siger ikke: „Nok!‟ (Sheol h7585)
Noimigam achinga naobu ahin, leiset inla twi ducha jinga um, meika diuje jun la “Alhingsel tai,” atideh poi. (Sheol h7585)
17 Et Øje, som spotter Faderen og lader haant om at lyde Moderen, det skulle Ravnene ved Bækken udhugge, og Ørneunger skulle æde det.
Koi hileh apa mitche keh dan a, chule anu thua nung lou chu phaicham'a um va-ah ten akilo diu, mu-thong hon along aneh diu ahi.
18 Tre Ting ere mig forunderlige; og fire Ting kender jeg ikke:
Kei ding in thil thum hi datmah umtah ahin, chule kahet khen thei lou thil Li aum in ahi.
19 Ørnens Vej imod Himmelen, Slangens Vej over Klippen, Skibets Vej midt paa Havet, og en Mands Vej til en Jomfru.
Vanlaijol'a muvanlai lenna lampi, Songpi chunga gul kitholna lampi, Twikhanglen lailunga touna-kong kitolna lampi, chule pasal khat in nungah khat alungset jidan.
20 Saa er en Horekvindes Vej; hun spiser og afvisker sin Mund og siger: Jeg har ikke gjort Uret.
Numei-jong chondan hi hiti ahi: an anen, amuh akitheh jol loijin, “Keiman thil dihlou ima kabolpoi,” tin aseije.
21 Under tre ryster et Land, og under fire kan det ikke holde ud:
Thil thum hin leiset ahot-ling jin, thil Li vang leiset in athoh joupoi.
22 Under en Træl, naar han kommer til at herske; og en Daare, naar han bliver mæt af Brød;
Soh chu hung leng changa, chule mingol in a-oi vaset'a an anehji ahi.
23 under en forhadt Kvinde, naar hun bliver gift; og en Trælkvinde, naar hun bliver sin Frues Arving.
Min adeilou numei chun jiding pasal akimudoh jia, soh numei jin apinu akhel jiteng,
24 Der er fire smaa paa Jorden, dog ere de vise, saare vise:
Leiset chunga thilneo li aum in, hiche thil Li hohi achinga ching thei ahiuve.
25 Myrerne ere ikke et stærkt Folk, alligevel berede de deres Spise om Sommeren;
Sihmi tehi mihem ahilou vang un ahat thei lheh jeng un, nipilai sung sen neh ding akikhol khom jiuvin ahi.
26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog indrette de deres Hus i Klippen;
Boi ho jong hi mihem banga hat ahipouvin, hinlah songpi lah jenga jong ko akivu jiuvin ahi.
27 Græshopperne have ingen Konge, alligevel drage de ud, alle i sluttet Skare;
Khaokho ten jong leng aneipouvin, hinlah agol gol chan akitol jiuve.
28 Firbenet griber fat med Hænder, og dog er det i Kongepaladser.
Daidep jong khu bailam tah'a nakhut a namat thei ahin, hiche jeng jong hi lengpa insunga cheng jing ahi.
29 Der er tre, som have et smukt Skridt, og fire, som have en smuk Gang:
Thil thum phatah'a kijot del aum un, chule thil li jong chu akalseu akitoh del in ahi.
30 Løven, som er vældig iblandt Dyrene og ikke viger tilbage for nogens Ansigt;
Sa jouse lah'a keipi bahkai hi ahat pen ahin, imacha masanga anung chon ngaipoi.
31 Hesten, som er omgjordet om Lænderne; Bukken; og en Konge, som ingen tør rejse sig imod.
Ahpi lah ahiteng ahchal in agep lele ahin, kelchal ahin, kel-hon lamkaijin apang in, lengpan amite henga thu aseija ahin lamkaiji ahi.
32 Har du handlet daarligt, der du ophøjede dig, og har du tænkt ondt, da læg Haand paa Mund!
Nangma mingol nahia, nang le nang kichoi sanga nahim, thilphalou khattou nangaitoa ahileh nakhut in nakam kisip chah jeng in.
33 Thi den, som trykker Mælk, faar Ost derudaf; og den, som trykker Næsen, faar Blod derudaf; og den, som trykker Vrede, faar Trætte derudaf.
Ijeh-inem itileh bongnoi imeh leh bongnoi ha asodoh jin, chule nah hom isip sip teng thisan apotdoh jin, ilung ahan jinga ahileh kinahna jeng asohsah jin ahi.
