Ordsprogene 3
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
I oghlum, telimimni untuma, Dégenlirimni hemishe könglüngde ching tut.
2 Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.
Chünki u sanga beriketlik künler, uzun ömür we xatirjemlik qoshup béridu.
3 Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;
Méhriban we heq-semimiy bolushtin waz kechme, Bularni boynunggha ésiwal, Qelbingge pütiwal.
4 saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.
Shundaq qilghanda Xuda we bendilerning neziride iltipatqa layiq bolisen, danishmen hésablinisen.
5 Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
Öz eqlingge tayanmay, Perwerdigargha chin qelbing bilen tayan’ghin;
6 Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
Qandaqla ish qilsang, Perwerdigarni tonushqa intil; U sanga toghra yollarni körsitidu.
7 Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!
Özüngni eqilliq sanima; Perwerdigardin eyminip, yamanliqtin yiraq bol.
8 Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.
Shundaq qilghiningda, bu ishlar derdingge derman, Ustixanliringgha yilik bolidu.
9 Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:
Perwerdigarning hörmitini qilip mal-dunyayingdin hediyelerni sun’ghin, Étizingdin tunji chiqqan mehsulatliringdin Uninggha atighin;
10 Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.
Shundaq qilghiningda, ambarliring ashliqqa tolup tashidu, Sharab kölchekliringde yéngi sharab éship-téship turidu.
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.
I oghlum, Perwerdigarning terbiyisige biperwaliq qilma, Uning tenbihidin bezme.
12 Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.
Chünki, ata eziz körgen oghligha tenbih-terbiye bergendek, Perwerdigar kimni söygen bolsa uninggha tenbih-terbiye béridu.
13 Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.
Danaliqqa muyesser bolghan kishi, Yoruqluqqa ige bolghan kishi némidégen bextlik-he!
14 Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.
Chünki danaliqning paydisi kümüshning paydisidin köptur, Qimmiti sap altunningkidinmu ziyadidur.
15 Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.
U leel-yaqutlardin qimmetliktur, Intizar bolghan herqandaq nersengdin héchbirimu uninggha teng kelmestur.
16 I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.
Danaliqning ong qolida uzun ömür, Sol qolida bayliq we shöhret bardur.
17 Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred.
Uning yolliri sanga xush puraq tuyulur, Uning barliq teriqiliri séni aram tapquzur.
18 Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa den, skal prises salig.
U özini tapqan ademge «hayatliq derixi»dur, Uni ching tutqan kishi némidégen bextlik!
19 Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand.
Perwerdigar danaliq bilen yer-zéminni berpa qildi, Hékmet bilen asmanni ornatti.
20 Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.
Uning bilimi bilen yerning chongqur qatlamliri yérildi, Hemde bulutlardin shebnem chüshti.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.
I oghlum! [Danaliq bilen bilimni] közüngdin chiqarma, Pishqan hékmet we pem-parasetni ching tut.
22 Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals.
Shuning bilen ular jéninggha jan qoshidu, Boynunggha ésilghan ésil marjandek sanga güzellik qoshidu.
23 Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod.
Shu chaghda yolungda aman-ésen mangalaysen, Yolda putlashmaysen.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.
Yatqanda héch némidin qorqmaysen, Yétishing bilenla tatliq uxlaysen.
25 Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.
Béshinggha dehshetlik wehime chüshkende qorqmighin, Rezillerning weyranchiliqidin ghem qilmighin!
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.
Chünki Perwerdigar séning tayanchingdur, U putungni qapqanlardin néri qilidu.
27 Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.
Peqet qolungdin kelsila, hajetmenlerdin yaxshiliqni ayimighin.
28 Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.
Qolum-qoshniliring séningdin ötne sorap kirse, «Qaytip kétip, ete kelgin, ete bérey» — démigin.
29 Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig.
Qoshnanggha ziyankeshlik niyitide bolma, Chünki u sanga ishinip yéningda xatirjem yashaydu.
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.
Birsi sanga ziyan yetküzmigen bolsa, Uning bilen sewebsiz majiralashma.
31 Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!
Zulumxor kishige heset qilma, Uning yol-tedbirliridin héchnémini tallima.
32 Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.
Chünki qingghir yollarni mangidighanlar Perwerdigarning neziride yirginchliktur, Lékin Uning sirdash dostluqi durus yashawatqan ademge teelluqtur.
33 Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.
Perwerdigarning leniti rezillik qilghuchining öyididur, Lékin U heqqaniy ademning öyige bext ata qilur.
34 Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.
Berheq, mesxire qilghuchilarni U mesxire qilidu, Lékin kichik péil kishilerge shepqet körsitidu.
35 De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.
Danalar shöhretke warisliq qilidu, Lékin hamaqetler reswa qilinidu.
