Ordsprogene 3
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
Son min, gløym ikkje læra mi! Lat hjarta varveitsla bodi mine!
2 Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.
For livetid lang og livs-år i mengd og velferd dei gjev deg i rikaste mål.
3 Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;
Lat ei kjærleik og truskap vika frå deg, men bitt deim um halsen på deg, skriv deim på di hjartetavla!
4 saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.
Då vinn du ynde og fær godt vit for augo på Gud og menneskje.
5 Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
Lit på Herren av heile ditt hjarta men set ikkje lit til ditt vit!
6 Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
Tenk på honom i all di ferd! So jamnar han dine vegar.
7 Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!
Ver ikkje vis i eigne augo, ottast Herren og vik frå det vonde.
8 Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.
Det vert til helsebot for holdet ditt, og kveik for beini dine.
9 Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:
Æra Herren med eiga di og med fyrstegrøda av all di avling.
10 Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.
Då vert dine lødor rikleg fyllte, og safti renn yver i persorne dine.
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.
Son min, ei du vanvyrde Herrens age, og ver ikkje leid for hans refsing!
12 Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.
For Herren agar den han elskar, som ein far med den son han hev kjær.
13 Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.
Sæl den mann som hev funne visdom, og den mann som vinn seg vit!
14 Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.
For det er betre å kjøpa visdom enn sylv, og den vinning han gjev, er betre enn gull.
15 Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.
Dyrare er han enn perlor, av alle dine skattar er ingen som han.
16 I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.
Langt liv hev han i høgre handi, og i vinstre rikdom og æra.
17 Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred.
Hans vegar er hugnads-vegar, og alle hans stigar er velferd.
18 Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa den, skal prises salig.
Han er livsens tre for deim som grip han, og dei som held han fast, er sæle.
19 Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand.
Med visdom hev Herren grunnfest jordi, med vit hev han laga himmelen.
20 Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.
Ved hans kunnskap fossa vatnet or djupi, og frå skyerne dryp det dogg.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.
Son min! Slepp ikkje augo av deim, tak vare på visdom og ettertanke!
22 Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals.
So skal dei vera liv for sjæli di og prydnad um halsen din.
23 Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod.
Då vandrar du trygt din veg og støyter ikkje din fot.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.
Når du legg deg, so kvekk du’kje upp, men du ligg og søv so godt.
25 Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.
Du skal ikkje ottast for bråstøkk, eller uver som yver ugudlege kjem.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.
For Herren skal vera di tiltru, og han skal vara din fot frå snara.
27 Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.
Haldt ei burte det gode frå deim som treng det, når det stend i di magt å gjeva det!
28 Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.
Seg ikkje til grannen din: «Gakk og kom att! Eg skal gjeva deg i morgon» - når du hev det no!
29 Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig.
Tenk ikkje på vondt mot grannen din, når han bur trygt hjå deg!
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.
Trætta ikkje med nokon utan grunn, når han ei hev gjort deg vondt!
31 Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!
Ovunda ikkje ein valdsmann, og vel ikkje nokon av alle hans vegar!
32 Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.
For den falske er ei gruv for Herren, men med ærlege hev han umgang.
33 Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.
Herrens forbanning er i huset hjå den gudlause, men heimen åt rettferdige velsignar han.
34 Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.
Gjeld det spottarar, so spottar han, men dei audmjuke gjev han nåde.
35 De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.
Vismenner erver æra, men dårer ber med seg skam til løn.
