< Ordsprogene 3 >
1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
Min sønn! Glem ikke min lære og la ditt hjerte bevare mine bud!
2 Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.
For langt liv og mange leveår og fred skal de gi dig i rikt mål.
3 Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;
La ikke kjærlighet og trofasthet vike fra dig, bind dem om din hals, skriv dem på ditt hjertes tavle!
4 saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.
Så skal du finne nåde og få god forstand i Guds og menneskers øine.
5 Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
Sett din lit til Herren av hele ditt hjerte, og stol ikke på din forstand!
6 Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
Tenk på ham på alle dine veier! Så skal han gjøre dine stier rette.
7 Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!
Vær ikke vis i egne øine, frykt Herren og vik fra det onde!
8 Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.
Det skal være lægedom for din kropp og gi ny styrke til dine ben.
9 Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:
Ær Herren med gaver av ditt gods og med førstegrøden av all din avling!
10 Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.
Så skal dine lader fylles med overflod og dine persekar flyte over av most.
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.
Min sønn! Forakt ikke Herrens tukt og vær ikke utålmodig når han refser dig!
12 Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.
For den Herren elsker, ham refser han, som en far refser den sønn han har kjær.
13 Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.
Salig er det menneske som har funnet visdom, det menneske som vinner forstand;
14 Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.
for det er bedre å vinne den enn å vinne sølv, og det utbytte den gir, er bedre enn gull.
15 Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.
Den er kosteligere enn perler, og alle dine skatter kan ikke lignes med den.
16 I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.
Langt liv har den i sin høire hånd, rikdom og ære i sin venstre.
17 Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred.
Dens veier er fagre veier, og alle dens stier fører til lykke.
18 Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa den, skal prises salig.
Den er et livsens tre for dem som griper den, og hver den som holder fast på den, må prises lykkelig.
19 Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand.
Herren grunnfestet jorden med visdom; han bygget himmelen med forstand.
20 Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.
Ved hans kunnskap vellet de dype vann frem, og ved den lar skyene dugg dryppe ned.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.
Min sønn! La dem ikke vike fra dine øine, bevar visdom og klokskap!
22 Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals.
Så skal de være liv for din sjel og pryd for din hals.
23 Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod.
Da skal du vandre din vei trygt og ikke støte din fot.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.
Når du legger dig, skal du ikke frykte, og når du har lagt dig, skal din søvn være søt.
25 Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.
Da trenger du ikke å være redd for uventet skrekk, eller for uværet når det kommer over de ugudelige!
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.
For Herren skal være din tillit, og han skal bevare din fot fra å fanges.
27 Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.
Nekt ikke de trengende din hjelp, når det står i din makt å gi den!
28 Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.
Si ikke til din næste: Gå bort og kom igjen, jeg skal gi dig imorgen - når du kan gjøre det straks!
29 Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig.
Legg ikke op onde råd mot din næste, når han kjenner sig trygg hos dig!
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.
Trett ikke med et menneske uten årsak, når han ikke har gjort dig noget ondt!
31 Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!
Misunn ikke en voldsmann, og velg ikke nogen av alle hans veier!
32 Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.
For en falsk mann er en vederstyggelighet for Herren, men med de opriktige har han fortrolig samfund.
33 Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.
Herrens forbannelse er over den ugudeliges hus, men de rettferdiges bolig velsigner han.
34 Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.
Spotterne spotter han, men de ydmyke gir han nåde.
35 De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.
De vise arver ære, men dårene får skam til lønn.