< Ordsprogene 3 >

1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
Mofavrenimoke, nagrama rempima hugamua kea kage'okanio. Hianagi kasegeni'a kagu'tumote erintegeno meno.
2 Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.
Na'ankure kaza nehanigenka, karimpa frune zaza kafuzage knare hunka maninka vugahane.
3 Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;
Atregeno vahe'ma knare kavukvama huntezamo'ene, tamage avu'avamo'a katreno ovino. Hagi knankempi nofi kintegeno me'ne'na kagu'tumote avonkrentegeno meno.
4 saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.
E'ina'ma hanankeno'a, Anumzamo'ene vahe'mo'zanena kavesinegante'za, husga hugantegahaze.
5 Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
Anumzamofona mika kagu'areti hunka antahi'neminka, nagrani'a antahintahiretira makazana hugahue hunka osuo.
6 Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
Hanki mikazama hanampina antahiminka agihanta nevazigeno, vanana kana azeri ante fatgo hugantegahie.
7 Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!
Kagraka'a antahizankura knare hu'ne hunka eri antesga osunka, Anumzamofonku koro huntenka agorga'a nemaninka, havi avu'ava zana kamefi humio.
8 Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.
E'i ana'ma hanankeno'a, kavufa kazeri neganamreno, zaferina ka'a kazeri hanavetigahie.
9 Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:
Feno zanka'anu'ene hozakafima pusama nenama hania nezanteti'ene Ra Anumzamofona aminka, agia erintesga huo.
10 Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.
Ana hanankeno Anumzamo'a kaza nehina nezama ante nonka'amo'a aviteno herafi neramina, waini tintafemofona kasefa waini timo aviteno tagiramigahie.
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.
Mofavre'nimoka Ra Anumzamoma, kazeri fatgo hania kegura, kamefira huomige, kazeri fatgoma hunaku kazeri akorisiana karimpagna osuo.
12 Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.
Na'ankure mago ne'mo'ma mofavre'ama avesima nenteno azeri fatgo nehiankna huno, Ra Anumzamo'a avesimantea vahera azeri fatgo nehie.
13 Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.
Iza'o knare antahintahigu hakreno e'nerino, antahi ama'huzama erisimo'a, muse hugahie.
14 Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.
Na'ankure ana knare antahintahimofona mizama'amo'a, silvaretima e'neriza zagoa agateneregeno, goliretima e'neriza zagoa, mago'ane agatere'ne.
15 Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.
Knare antahintahimo'a mizama'amo mreri'nea havea agatere'ne, mago'a zankuma nentahinka kavesi kavesima nehana zantamina ageterene.
16 I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.
Zaza knama maninka vuzamo'a, knare antahintahimofona tmaga azampi megeno, hoga kaziga azampina fenone, agi husaga hu'za me'ne.
17 Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred.
Knare antahintahimofo avu'ava'ma huzamo'a, krimpafru nehunka muse hugahane.
18 Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa den, skal prises salig.
Iza'o ana knare antahintahima azerimo'a, asimu eri zafagna hu'neankino, agri avesizama azeri hampo'na hanimo'a muse hugahie.
19 Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand.
Ra Anumzamo'a knare antahi'zama'areti, ama mopamofo tra'a erifore nehuno, antahi ama' hu antahi'zama'areti mona eri fore hu'ne.
20 Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.
Agra'a antahizanteti higeno timo'a mopa agu'afintira katati huno marerigeno, hampomo'a atakora nerie.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.
Mofavre'nimoke atregeno knare antahintahizane, havizane knare zanema antahinka refkohu kavukva'zana kagripintira fanane osina, kegava huo.
22 Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals.
Hagi ana antahizamo'a kasimu kaminigenka za'za kna nemaninankeno, asunku'zamo'a knankempi kavasese huganteaza hugahie.
23 Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod.
Ana nehunka kama vananana, kva hugantenkenka traka osunka, knare hunka vugahane.
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.
Kavu'ma masesanana kore osunka, haganentake kavu masegahane.
25 Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.
Ame huno hazenkema esigenka kagra korera nosunka, kefo vahe'ma knazamo'ma azeri haviza hanigenka, korera osuo.
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.
Na'ankure Ra Anumzamo kagrira kegava hugante'nesigeno, kagafina krifumo'a aze'origahie.
27 Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.
Kagrama azama huga kankamunte'ma mani'nesunka, atupa'ma hu'ne'naza vahera amane aza huo.
28 Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.
Tva'onkare nemani'simofona amiga'ma hu'nesunka, oki ege'na kami'neno hunka osuo.
29 Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig.
Tva'onkare nemanisaza vahera hazenke zamikea retro osuo. Na'ankure kagrikura taza hugahie hu'za antahinegamize.
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.
Kegafa'a omaneno, mago kefozama huogante'nesnigenka, mago nera azerinka keaga huonto.
31 Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!
Hazenkema hanaza vahe'mokizmi zamavu'zmavakura kegasane nosunka, zamagrama hanaza zamavu'zmavara osuo.
32 Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.
Na'ankure Ra Anumzamo'a akrehe krehe zamavu'zmava'ene vahekura avesra huno agote'nezmanteno, fatgo zamavu'zmava'ma nehaza vaheku avesi'nezmante.
33 Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.
Kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mokizmi naga'zmimofona, Ra Anumzamo'a kazusi hunezmante. Hianagi fatgo ne'mofo nagapina asomu hunezmante.
34 Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.
Vahe'mokizmima azanava kema huzmante vahe'mofona, Ra Anumzamo'a agri'enena azanava ke huntegahie. Hianagi anteramino manimofona, asunku hunente.
35 De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.
Knare antahi'zane vahe'mo'a, ra agi erigahianagi, neginagi antahi'zane vahe'mo'za, zamagazegu hugahaze.

< Ordsprogene 3 >