< Ordsprogene 3 >

1 Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.
Min Søn, glem ikke, hvad jeg har lært dig, dit Hjerte tage vare paa mine Bud!
2 Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.
Thi en Række af Dage og Leveaar og Lykke bringer de dig.
3 Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle;
Godhed og Troskab vige ej fra dig, bind dem som Baand om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!
4 saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne.
Saa finder du Naade og Yndest i Guds og Menneskers Øjne.
5 Forlad dig paa Herren af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand!
Stol paa HERREN af hele dit Hjerte, men forlad dig ikke paa din Forstand;
6 Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette.
hav ham i Tanke paa alle dine Veje, saa jævner han dine Stier.
7 Vær ikke viis i dine egne Øjne; frygt Herren, og vig fra det onde!
Hold ikke dig selv for viis, frygt HERREN og vig fra det onde;
8 Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben.
saa faar du Helse for Legemet, Lindring for dine Ledemod.
9 Ær Herren af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde:
Ær med din Velstand HERREN med Førstegrøden af al din Avl;
10 Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most.
da fyldes dine Lader med Korn, dine Perser svømmer over af Most.
11 Min Søn! foragt ikke Herrens Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse.
Min Søn, lad ej haant om HERRENS Tugt, vær ikke ked af hans Revselse;
12 Thi Herren revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag.
HERREN revser den, han elsker, han straffer den Søn, han har kær.
13 Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand.
Lykkelig den, der har opnaaet Visdom, den, der vinder sig Indsigt;
14 Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld.
thi den er bedre at købe end Sølv, bedre at vinde end Guld;
15 Den er dyrebarere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den.
den er mere værd end Perler, ingen Klenodier opvejer den;
16 I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.
en Række af Dage er i dens højre, i dens venstre Rigdom og Ære;
17 Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred.
dens Veje er liflige Veje, og alle dens Stier er Lykke;
18 Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa den, skal prises salig.
den er et Livets Træ for dem, der griber den, lykkelig den, som holder den fast!
19 Herren har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstand.
HERREN grundlagde Jorden med Visdom, grundfæsted Himlen med Indsigt;
20 Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug.
ved hans Kundskab brød Strømmene frem, lader Skyerne Dug dryppe ned.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt.
Min Søn, tag Vare paa Snilde og Kløgt, de slippe dig ikke af Syne;
22 Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals.
saa bliver de Liv for din Sjæl og et yndigt Smykke til din Hals.
23 Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod.
Da vandrer du trygt din Vej, støder ikke imod med din Fod;
24 Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød.
sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;
25 Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer.
du skal ikke frygte uventet Rædsel, Uvejret, naar det kommer over gudløse;
26 Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges.
thi HERREN skal være din Tillid, han vogter din Fod, saa den ikke hildes.
27 Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det.
Nægt ikke den trængende Hjælp, naar det staar i din Magt at hjælpe;
28 Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det.
sig ej til din Næste: »Gaa og kom igen, jeg vil give i Morgen!« — saafremt du har det.
29 Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig.
Tænk ikke paa ondt mod din Næste, naar han tillidsfuldt bor i din Nærhed.
30 Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt.
Yp ikke Trætte med sagesløs Mand, naar han ikke har voldet dig Men.
31 Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje!
Misund ikke en Voldsmand, græm dig aldrig over hans Veje;
32 Thi Herren har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige.
thi den falske er HERREN en Gru; mod retsindig er han fortrolig;
33 Herrens Forbandelse er i den ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig.
i den gudløses Hus er HERRENS Forbandelse, men retfærdiges Bolig velsigner han.
34 Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade.
Over for Spottere bruger han Spot, men ydmyge giver han Naade.
35 De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.
De vise faar Ære til Arv, men Taaber høster kun Skam.

< Ordsprogene 3 >