Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Ein mann som etter mykje refsing endå er ein stivnakke, vil brått verta broten ulækjeleg sund.
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
Når rettferdige aukar i tal, då gled seg folket, men når gudlaus mann kjem til styre, sukkar folket.
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
Den som elskar visdom, gled sin far, men den som gjeng i lag med skjøkjor, øyder eiga si.
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
Ein konge held landet sitt uppe med rett, men ein skattekrevjar legg det i øyde.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
Ein mann som smeikjer for næsten sin, breider ut eit net for føterne hans.
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
Ein vond manns misgjerd er snara for honom, men rettferdig mann fegnast og gled seg.
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
Den rettferdige syter for stakarens sak, den gudlause hev ikkje greida på noko.
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
Spottarar øser upp ein by, men vismenner stiller vreiden.
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
Når vismann fører sak mot dåren, vert dåren sinna og lær, og kann’kje vera still.
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
Dei blodfuse hatar ein skuldlaus mann, og stend dei ærlege etter livet.
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
Alt sitt sinne slepper dåren ut, men vismannen døyver det til slutt.
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
Agtar ein hovding på lygneord, er alle hans tenarar nidingar.
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
Fatigmann og valdsmann råkast, Herren gjev deim båe augneljos.
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
Ein konge som dømer småfolk rett, hans kongsstol stend æveleg fast.
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
Ris og age gjev visdom, men ein agelaus gut fører skam yver mor si.
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
Når dei gudlause aukar, so aukar syndi, men dei rettferdige skal sjå med lyst på deira fall.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
Aga son din, so vil han vera deg til hugnad og gjeva lostemat til sjæli di.
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
Utan profetsyn vert folket vilt, men sæl er den som held lovi.
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
Med ord let trælen seg ikkje tukta, for han skynar deim vel, men bryr seg’kje um deim.
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Ser du ein mann som er snar til å tala, dåren gjev større von enn han.
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
Kjæler du trælen upp frå hans ungdom, vil han vanvyrda deg til slutt.
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
Sinna mann valdar trætta, og brålyndt mann gjer mang ei misgjerd.
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
Mannsens ovmod fører til fall, men den audmjuke vinn seg æra.
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
Den som helar med tjuven, hatar sitt liv, han høyrer dei tek han i eid, men gjev ingi vitring.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
Manne-rædsla legg snaror, men den som lit på Herren, vert berga.
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
Mange vil te seg fram for ein styrar, men frå Herren fær kvar mann sin rett.
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
Ein styggedom for rettferdige er ein urettferdig mann, og ein styggedom for den gudlause er den som fer ærleg fram.
