Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
En mann som er ofte straffet og allikevel gjør sin nakke stiv, vil i et øieblikk bli sønderbrutt, og der er ingen lægedom.
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
Når de rettferdige kommer til makten, gleder folket sig; men når en ugudelig mann hersker, sukker folket.
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
En mann som elsker visdom, gleder sin far; men den som holder vennskap med skjøger, øder sitt gods.
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
En konge trygger sitt land ved rett; men en mann som tar imot gaver, bryter det ned.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
En mann som smigrer for sin næste, setter op et garn for hans fot.
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
En ond manns misgjerning er en snare for ham, men den rettferdige skal juble og glede sig.
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
Den rettferdige tar sig av småfolks sak; den ugudelige skjønner sig ikke på noget.
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
Spottere egger op byen, men vismenn stiller vreden.
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
Når en vismann går i rette med en dåre, så blir dåren vred og ler, og der blir ingen ro.
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
De blodtørstige hater den ustraffelige, men de rettsindige søker å redde hans liv.
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
All sin vrede lar dåren strømme ut, men den vise holder vreden tilbake og stiller den.
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
Når en hersker akter på løgnens ord, blir alle hans tjenere ugudelige.
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
Den fattige og den som undertrykker ham, møtes; Herren gir begges øine deres lys.
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
En konge som dømmer småfolk rettferdig, hans trone står fast for alle tider.
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
Ris og tukt gir visdom; men en gutt som er overlatt til sig selv, gjør sin mor skam.
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
Når de ugudelige får makt, får synden makt; men de rettferdige skal se deres fall med glede.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
Tukt din sønn, så skal han bli dig til glede og vederkvege din sjel!
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
Uten åpenbaring blir folket tøilesløst; men lykkelig er den som holder loven.
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
Ved ord lar en træl sig ikke tukte; for han skjønner dem nok, men adlyder dem ikke.
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Har du sett en mann som forhaster sig i sine ord - det er mere håp for dåren enn for ham.
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
Forkjæler en sin træl fra ungdommen av, så vil han til sist være sønn i huset.
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
Den som er snar til vrede, vekker trette, og en hastig mann gjør ofte det som er ondt.
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
Et menneskes stolthet fører ham til fall, men den ydmyke vinner ære.
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
Den som deler med en tyv, hater sitt liv; han hører opropet til ed og gir allikevel ingen oplysning.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
Menneskefrykt fører i snare, men den som setter sin lit til Herren, han blir berget.
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
Mange søker en herskers yndest, men fra Herren kommer en manns rett.
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
En urettferdig mann er en vederstyggelighet for de rettferdige, og en vederstyggelighet for den ugudelige er den som lever rett.
