Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Viro qui corripientem dura cervice contemnit, repentinus ei superveniet interitus, et eum sanitas non sequetur.
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
In multiplicatione justorum lætabitur vulgus; cum impii sumpserint principatum, gemet populus.
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
Vir qui amat sapientiam lætificat patrem suum; qui autem nutrit scorta perdet substantiam.
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
Rex justus erigit terram; vir avarus destruet eam.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
Homo qui blandis fictisque sermonibus loquitur amico suo rete expandit gressibus ejus.
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
Peccantem virum iniquum involvet laqueus, et justus laudabit atque gaudebit.
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
Novit justus causam pauperum; impius ignorat scientiam.
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
Homines pestilentes dissipant civitatem; sapientes vero avertunt furorem.
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
Vir sapiens si cum stulto contenderit, sive irascatur, sive rideat, non inveniet requiem.
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
Viri sanguinum oderunt simplicem; justi autem quærunt animam ejus.
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
Totum spiritum suum profert stultus; sapiens differt, et reservat in posterum.
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
Princeps qui libenter audit verba mendacii, omnes ministros habet impios.
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
Pauper et creditor obviaverunt sibi: utriusque illuminator est Dominus.
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
Rex qui judicat in veritate pauperes, thronus ejus in æternum firmabitur.
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
Virga atque correptio tribuit sapientiam; puer autem qui dimittitur voluntati suæ confundit matrem suam.
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
In multiplicatione impiorum multiplicabuntur scelera, et justi ruinas eorum videbunt.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
Erudi filium tuum, et refrigerabit te, et dabit delicias animæ tuæ.
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
Cum prophetia defecerit, dissipabitur populus; qui vero custodit legem beatus est.
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
Servus verbis non potest erudiri, quia quod dicis intelligit, et respondere contemnit.
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Vidisti hominem velocem ad loquendum? stultitia magis speranda est quam illius correptio.
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
Qui delicate a pueritia nutrit servum suum postea sentiet eum contumacem.
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
Vir iracundus provocat rixas, et qui ad indignandum facilis est erit ad peccandum proclivior.
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
Superbum sequitur humilitas, et humilem spiritu suscipiet gloria.
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
Qui cum fure participat odit animam suam; adjurantem audit, et non indicat.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
Qui timet hominem cito corruet; qui sperat in Domino sublevabitur.
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
Multi requirunt faciem principis, et judicium a Domino egreditur singulorum.
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
Abominantur justi virum impium, et abominantur impii eos qui in recta sunt via. Verbum custodiens filius extra perditionem erit.
