Ordsprogene 29

1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.

Kom fin likkekelana ke pacl mwet uh aksuwosye kom, sie len kom ac musalla ac tia ku in sifil tuyak.

2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.

Sie mwet suwoswos fin leum, na mwet nukewa ac engan. Sie mwet sesuwos fin leum, na mwet nukewa asor.

3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.

Kom fin aksaokye lalmwetmet, na papa tomom el ac engan sum. Ma lalfon se in sisla mani ke mutan kosro su kukakin mano.

4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.

Sie tokosra su suk ma suwohs, mutunfacl sel ac fah arulana ku; a el fin nunku na ke mani, el ac kunausla mutunfacl sel.

5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.

Kom fin aklukukye kawuk lom an, kom sifacna oakiya sie mwe kwasrip nu sum.

6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.

Mwet koluk uh sifacna sremla in ma koluk lalos, a mwet suwoswos elos on ac engan.

7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.

Mwet wo elos kalem ke enenu lun mwet sukasrup, a mwet koluk elos tiana nunku ke ma inge.

8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.

Mwet folkas uh ku in akfohsyauk siti nufon se. Elos su lalmwetmet ku in akmisyela.

9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.

Ke sie mwet lalmwetmet el usak sie mwet lalfon nu in nununku, mwet lalfon sac ac israsr ac wowoyak ke kas in sufan nu sel.

10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.

Mwet akmas uh kwase mwet ma oru ma suwohs, a mwet suwoswos elos ac suk in loango moul lun mwet suwohs.

11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.

Mwet lalfon uh mongsa, a mwet lalmwetmet elos muteng ac ku in kutong.

12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.

Sie mwet leum fin lohang nu ke kas kikiap, mwet pwapa lal nukewa ac fah kikiap.

13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.

Mwet sukasrup ac mwet su akkeokyalos elos oana sie in lumah se inge: LEUM GOD pa oru elos in ku in liye.

14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.

Sie tokosra fin oaru in liyaung suwohs lun mwet sukasrup, el ac fah leum ke pacl loeleos.

15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.

Ma wowo se in kai ac aksuwosye sie tulik. Fin filfilla elan oru lungse lal sifacna, ac fah mwe mwekin nu sin nina kial.

16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.

Ke pacl mwet koluk uh kol, ma koluk ac yokelik. Tusruktu mwet suwoswos ac fah moul ac liye ke mwet inge tila kol.

17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.

Kai wen nutum, ac kom ac fah insewowo sel pacl nukewa. El ac fah tiana akmwekinye kom.

18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.

Sie mutunfacl ma tia lohang nu ke kolyuk lun God ac fohsak. Insewowo elos su liyaung ma sap lun God!

19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.

Kom tia ku in kai sie mwet kulansap ke kas mukena. El ac ku in kalem kac, tuh el ac tiana lohang nu kac.

20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

Yohk finsrak lasr nu ke sie mwet lalfon, liki sie mwet ingunyar in sramsram.

21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.

Kom fin sang nu sin mwet kulansap lom ma nukewa ma el lungse ke el srikyak, sie len el ac sruokya ma lom nukewa.

22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.

Mwet mongsa uh purakak akukuin ac lokoalok pacl nukewa.

23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.

Filang lun sie mwet ac fah akmwekinyal; ac kom fin inse pusisel, ac akfulatyeyuk kom.

24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.

Sie mwet kasru lun mwet pisrapasr el pwanma mwe lokoalok nu sel sifacna. El fin fahkak ma pwaye ye mutun nununku, el ac fah eis kai. Ac el fin wikin, na ac fah selngawiyuk el.

25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.

Sie mwe sensen in nunku ke ma mwet uh nunku keim; tuh kom fin lulalfongi in LEUM GOD, kom ac tiana sensen.

26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.

Mwet nukewa lungse suk ohi sin mwet leum uh, a LEUM GOD mukena ku in sot nununku suwohs.

27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.

Mwet suwoswos uh kwase mwet koluk, ac mwet koluk kwase pac mwet suwoswos.