Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
しばしば責られてもなほ強項なる者は救はるることなくして猝然に滅されん
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
義者ませば民よろこび 惡きもの權を掌らば民かなしむ
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
智慧を愛する人はその父を悦ばせ 妓婦に交る者はその財産を費す
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
王は公義をもて國を堅うす されど租税を征取る者はこれを滅す
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
その隣に諮者はかれの脚の前に羅を張
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
惡人の罪の中には罟あり 然ど義者は歓び樂しむ
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
義きものは貧きものの訟をかへりみる 然ど惡人は之を知ることを願はず
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
嘲笑人は城邑を擾し 智慧ある者は怒をしづむ
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
智慧ある人おろかかる人と争へば或は怒り或は笑ひて休むことなし
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
血をながす人は直き人を惡む されど義き者はその生命を救はんことを求む
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
愚なる者はその怒をことごとく露はし 智慧ある者は之を心に蔵む
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
君王もし虚偽の言を聴かばその臣みな惡し
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
貧者と苛酷者と偕に世にをる ヱホバは彼等の目に光をあたへ給ふ
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
眞實をもて弱者を審判する王はその位つねに堅く立つべし
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
鞭と譴責とは智慧をあたふ 任意になしおかれたる子はその母を辱しむ
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
惡きもの多ければ罪も亦おほし 義者は彼等の傾覆をみん
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
なんぢの子を懲せ さらば彼なんぢを安からしめ 又なんぢの心に喜樂を與へん
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
黙示なければ民は放肆にす 律法を守るものは福ひなり
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
僕は言をもて譴むるとも改めず 彼は知れども從はざればなり
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
なんぢ言を謹まざる人を見しや 彼よりは却て愚なる者に望あり
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
僕をその幼なき時より柔かに育てなば終には子の如くならしめん
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
怒る人は争端を起し憤る人は罪おほし
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
人の傲慢はおのれを卑くし 心に謙だる者は榮誉を得
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
盗人に党する者はおのれの霊魂を惡むなり 彼は誓を聴けども説述べず
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
人を畏るれば罟におちいる ヱホバをたのむ者は護られん
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
君の慈悲を求むる者はおほし 然れど人の事を定むるはヱホバによる
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
不義をなす人は義者の惡むところ 義くあゆむ人は惡者の惡むところなり
