Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
He that being often reproved stiffeneth his neck, suddenly shall be hurt, and there be no healing.
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
When the righteous become great, the people rejoice, but, when a lawless man beareth rule, a people sigh.
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
A man who loveth wisdom, gladdeneth his father, but, a companion of harlots, destroyeth wealth.
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
A king, by justice, shall establish a land, —but, a man open to bribes, bringeth it to ruin.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
A man who flattereth his neighbour, spreadeth, a net, over his steps.
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
In the transgression of a wicked man, is a snare, but, the righteous, doth shout in triumph and rejoice.
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
The righteous doth acknowledge the plea of the poor, but, the lawless, regardeth not knowledge.
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
Men given to mockery, inflame a city, —but, wise men, turn away anger.
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
A wise man pleading with a foolish man, whether he rage or laugh, there is no settlement.
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
Blood-thirsty men, hate the blameless man, and, as for the upright, they seek his life.
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
All his anger, doth a dullard let go, but, a wise man, by keeping it back, stilleth it.
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
When a ruler giveth heed to the word of falsehood, all his attendants, become lawless.
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
The poor man and the man of usury, meet together, he that enlighteneth the eyes of them both, is Yahweh.
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
When a king judgeth faithfully the poor, his throne, to futurity, shall be established.
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
A rod with rebuke, giveth wisdom, but, a youth unrestrained, bringeth shame to his mother.
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
When the lawless become great, transgression increaseth, but, the righteous, shall behold, their ruin.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
Correct thy son, that he may give thee rest, that he may give delight to thy soul.
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
Where there is no vision, a people is let loose, but, he that keepeth instruction, how happy is he!
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
By words, a servant will not be corrected, though he perceiveth, yet is there no answer.
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Thou hast seen a man hasty in his words, —there is, more hope of a dullard, than of him.
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
He that dealeth tenderly with his servant from childhood, in his after life, shall have him for a son.
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
A man given to anger, stirreth up strife, and, he that exceedeth in wrath, aboundeth in transgression.
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
The loftiness of a man, layeth him low, —but, one of a lowly spirit, shall attain unto honour.
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
He that shareth with a thief, hateth himself, an oath, he heareth, yet may not tell.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
The fear of man, setteth a snare, but, he that trusteth in Yahweh, shall be placed on high.
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
Many, seek the face of a ruler, but, from Yahweh, is the sentence of each one.
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
An abomination to the righteous, is the man of perversity, and, an abomination to the lawless, is a man of straightforward way.
