Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
He that being often reproved hardeneth his neck shall suddenly be broken, and that without remedy.
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
When the righteous are increased, the people rejoice: but when a wicked man beareth rule, the people sigh.
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
Whoso loveth wisdom rejoiceth his father: but he that keepeth company with harlots wasteth [his] substance.
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
The king by judgment establisheth the land: but he that exacteth gifts overthroweth it.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
A man that flattereth his neighbour spreadeth a net for his steps.
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
In the transgression of an evil man there is a snare: but the righteous doth sing and rejoice.
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
The righteous taketh knowledge of the cause of the poor: the wicked hath not understanding to know [it].
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
Scornful men set a city in a flame: but wise men turn away wrath.
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
If a wise man hath a controversy with a foolish man, whether he be angry or laugh, there will be no rest.
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
The bloodthirsty hate him that is perfect: and as for the upright, they seek his life.
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
A fool uttereth all his anger: but a wise man keepeth it back and stilleth it.
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
If a ruler hearkeneth to falsehood, all his servants are wicked.
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
The poor man and the oppressor meet together: the LORD lighteneth the eyes of them both.
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
The king that faithfully judgeth the poor, his throne shall be established for ever.
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
The rod and reproof give wisdom: but a child left to himself causeth shame to his mother.
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
When the wicked are increased, transgression increaseth: but the righteous shall look upon their fall.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
Correct thy son, and he shall give thee rest; yea, he shall give delight unto thy soul.
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
Where there is no vision, the people cast off restraint: but he that keepeth the law, happy is he.
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
A servant will not be corrected by words: for though he understand he will not give heed.
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Seest thou a man that is hasty in his words? there is more hope of a fool than of him.
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
He that delicately bringeth up his servant from a child shall have him become a son at the last.
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
An angry man stirreth up strife, and a wrathful man aboundeth in transgression.
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
A man’s pride shall bring him low: but he that is of a lowly spirit shall obtain honour.
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
Whoso is partner with a thief hateth his own soul: he heareth the adjuration and uttereth nothing.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
The fear of man bringeth a snare: but whoso putteth his trust in the LORD shall be safe.
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
Many seek the ruler’s favour: but a man’s judgment [cometh] from the LORD.
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
An unjust man is an abomination to the righteous: and he that is upright in the way is an abomination to the wicked.
