Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
He that being often reproved hardeneth his neck, shall suddenly be destroyed, and without remedy.
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
When the righteous increase, the people rejoice; but when the wicked beareth rule, the people mourn.
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
Whoso loveth wisdom rejoiceth his father; but he that is a companion of harlots destroyeth [his] substance.
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
A king by just judgment establisheth the land; but he that taketh gifts overthroweth it.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
A man that flattereth his neighbour spreadeth a net for his steps.
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
In the transgression of an evil man there is a snare; but the righteous shall sing and rejoice.
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
The righteous taketh knowledge of the cause of the poor; the wicked understandeth not knowledge.
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
Scornful men set the city in a flame; but the wise turn away anger.
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
If a wise man contendeth with a fool, whether he rage or laugh, [he] hath no rest.
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
The bloodthirsty hate the perfect, but the upright care for his soul.
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
A fool uttereth all his mind; but a wise [man] keepeth it back.
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
If a ruler hearken to lying words, all his servants are wicked.
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
The indigent and the oppressor meet together; Jehovah lighteneth the eyes of them both.
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
A king that faithfully judgeth the poor, his throne shall be established for ever.
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
The rod and reproof give wisdom; but a child left [to himself] bringeth his mother to shame.
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
When the wicked increase, transgression increaseth; but the righteous shall see their fall.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
Chasten thy son, and he shall give thee rest, and shall give delight unto thy soul.
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
Where there is no vision the people cast off restraint; but happy is he that keepeth the law.
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
A servant is not corrected by words: he understandeth indeed, but he will not answer.
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Hast thou seen a man hasty in his words? there is more hope of a fool than of him.
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
He that delicately bringeth up his servant from a child, shall in the end have him as a son.
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
An angry man exciteth contention; and a furious man aboundeth in transgression.
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
A man's pride bringeth him low; but the humble in spirit shall obtain honour.
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
Whoso shareth with a thief hateth his own soul: he heareth the adjuration, and declareth not.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
The fear of man bringeth a snare; but whoso putteth his confidence in Jehovah is protected.
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
Many seek the ruler's face; but a man's right judgment is from Jehovah.
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
An unjust man is an abomination to the righteous; and he that is of upright way is an abomination to the wicked [man].
