< Ordsprogene 29 >
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
A reprover is better than a stiff-necked man: for when the latter is suddenly set on fire, there shall be no remedy.
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
When the righteous are praised, the people will rejoice: but when the ungodly rule, men mourn.
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
When a man loves wisdom, his father rejoices: but he that keeps harlots will waste wealth.
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
A righteous king establishes a country: but a transgressor destroys [it].
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
He that prepares a net in the way of his own friend, entangles his own feet in it.
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
A great snare [is spread] for a sinner: but the righteous shall be in joy and gladness.
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
A righteous man knows how to judge for the poor: but the ungodly understands not knowledge; and the poor man has not an understanding mind.
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
Lawless men burn down a city: but wise men turn away wrath.
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
A wise man shall judge nations: but a worthless man being angry laughs and fears not.
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
Bloody men hate a holy [person], but the upright will seek his soul.
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
A fool utters all is mind: but the wise reserves his in part.
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
When a king hearkens to unjust language, all his subjects are transgressors.
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
When the creditor and debtor meet together, the Lord oversees them both.
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
When a king judges the poor in truth, his throne shall be established for a testimony.
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
Stripes and reproofs give wisdom: but an erring child disgraces his parents.
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
When the ungodly abound, sins abound: but when they fall, the righteous are warned.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
Chasten thy son, and he shall give thee rest; and he shall give honour to thy soul.
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
There shall be no interpreter to a sinful nation: but he that observes the law is blessed.
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
A stubborn servant will not be reproved by words: for even if he understands, still he will not obey.
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
If thou see a man hasty in [his] words, know that the fool has hope rather than he.
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
He that lives wantonly from a child, shall be a servant, and in the end shall grieve over himself.
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
A furious man stirs up strife, and a passionate man digs up sin.
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
Pride brings a man low, but the Lord upholds the humble-minded with honour.
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
He that shares with a thief, hates his own soul: and if any having heard an oath uttered tell not of it,
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
[they] fearing and reverencing men [unreasonably] have been overthrown, but he that trusts in the Lord shall rejoice. Ungodliness causes a man to stumble: but he that trusts in his master shall be safe.
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
Many wait on the favour of rulers; but justice comes to a man from the Lord.
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
A righteous man is an abomination to an unrighteous man, and the direct way is an abomination to the sinner.