Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Čovjek koji, po opomeni, ostaje tvrdoglav, u tren će se slomiti, i neće mu biti spasa.
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
Narod se veseli kad se množe pravednici, a puk uzdiše kad zavlada opaki.
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
Čovjek koji ljubi mudrost, veseli oca svoga, a koji se druži s bludnicama, rasipa imetak.
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
Kralj pravicom održava državu, a ruši je čovjek koji nameće daće.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
Čovjek koji laska bližnjemu svome razapinje mrežu stopama njegovim.
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
U grijehu je zamka zlu čovjeku, a pravednik likuje i veseli se.
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
Pravednik razumije pravo malenih, a opaki ne shvaća spoznaju.
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
Podsmjevači uzbunjuju grad, a mudri stišavaju srdžbu.
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
Kad se mudrac parbi s bezumnikom, il' se srdio, il' se smijao, svejednako mira nema.
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
Krvopije mrze poštenoga, a pravednici mu se za život brinu.
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
Bezumnik izlijeva sav svoj gnjev, a mudrac susteže svoju srdžbu.
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
Ako vladalac posluša riječ lažljivu, sve mu sluge postaju opake.
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
Siromah se i gulikoža susreću: Jahve obojici prosvjetljuje oči.
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
Kralj koji sudi siromasima po istini ima prijesto čvrst dovijeka.
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
Šiba i ukor podaruju mudrost, a razuzdan mladić sramoti majku svoju.
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
Kad se množe opaki, množi se i grijeh, ali pravednici promatraju propast njihovu.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
Ukori sina svoga, i zadovoljit će te i dati radost duši tvojoj.
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
Kad objave nema, narod se razuzda, a blago onome tko se drži Zakona!
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
Samim se riječima sluga ne popravlja, jer se ne pokorava iako umom shvaća.
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Jesi li vidio čovjeka brza na riječima? I bezumnik ima više nade nego on.
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
Tko mazi slugu svoga od djetinjstva bit će mu poslije neposlušan.
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
Gnjevljiv čovjek zameće svađu, a naprasit čovjek počini mnoge grijehe.
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
Oholost ponizuje čovjeka, a ponizan duhom postiže časti.
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
Tko s lupežom plijen dijeli, mrzi sebe samog: čuje proklinjanje i ništa ne otkriva.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
Strah čovjeku postavlja zamku, a tko se uzda u Jahvu, nalazi okrilje.
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
Mnogi traže milost vladaočevu, ali Jahve dijeli pravdu svakome.
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
Nepravednik je mrzak pravednicima, a pravednik je mrzak opakima.
