Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
人屢次受責罰，仍然硬着頸項； 他必頃刻敗壞，無法可治。
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
義人增多，民就喜樂； 惡人掌權，民就歎息。
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
愛慕智慧的，使父親喜樂； 與妓女結交的，卻浪費錢財。
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
王藉公平，使國堅定； 索要賄賂，使國傾敗。
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
諂媚鄰舍的， 就是設網羅絆他的腳。
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
惡人犯罪，自陷網羅； 惟獨義人歡呼喜樂。
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
義人知道查明窮人的案； 惡人沒有聰明，就不得而知。
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
褻慢人煽惑通城； 智慧人止息眾怒。
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
智慧人與愚妄人相爭， 或怒或笑，總不能使他止息。
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
好流人血的，恨惡完全人， 索取正直人的性命。
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
愚妄人怒氣全發； 智慧人忍氣含怒。
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
君王若聽謊言， 他一切臣僕都是奸惡。
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
貧窮人、強暴人在世相遇； 他們的眼目都蒙耶和華光照。
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
君王憑誠實判斷窮人； 他的國位必永遠堅立。
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
杖打和責備能加增智慧； 放縱的兒子使母親羞愧。
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
惡人加多，過犯也加多， 義人必看見他們跌倒。
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
管教你的兒子，他就使你得安息， 也必使你心裏喜樂。
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
沒有異象，民就放肆； 惟遵守律法的，便為有福。
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
只用言語，僕人不肯受管教； 他雖然明白，也不留意。
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
你見言語急躁的人嗎？ 愚昧人比他更有指望。
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
人將僕人從小嬌養， 這僕人終久必成了他的兒子。
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
好氣的人挑啟爭端； 暴怒的人多多犯罪。
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
人的高傲必使他卑下； 心裏謙遜的，必得尊榮。
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
人與盜賊分贓，是恨惡自己的性命； 他聽見叫人發誓的聲音，卻不言語。
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
懼怕人的，陷入網羅； 惟有倚靠耶和華的，必得安穩。
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
求王恩的人多； 定人事乃在耶和華。
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
為非作歹的，被義人憎嫌； 行事正直的，被惡人憎惡。
