Ordsprogene 29
1 Den Mand, som forhærder sin Nakke, vil tidt blive straffet; hastelig skal han sønderknuses, og der skal ingen Lægedom være.
Voutsout yue eiteh a lahuen ka patak sak e tami teh, hawinae awm laipalah hmawi a rawk han.
2 Naar der bliver mange retfærdige, skal Folket glædes; men naar en ugudelig hersker, skal Folket sukke.
Tamikalan ni kâtawnnae a tawn toteh tamimaya a konawm awh, hatei tamikathout ni a uk navah tamimaya a cingou awh.
3 En Mand, som elsker Visdom, glæder sin Fader; men hvo, som omgaas med Skøger, vil øde sit Gods.
Lungangnae ka ngai e ni a na pa a konawm sak, hatei kâyawt e hoi kamyawng e tami ni a hnopai koung a pâbaw.
4 En Konge befæster Landet ved Ret; men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
Siangpahrang ni lawkcengnae lahoi ram a caksak, hatei tadawnghno ni ram a rawk sak.
5 En Mand, som smigrer for sin Næste, udbreder et Garn for hans Fødder.
A imri laithoe lahoi ka oup e teh a khok kâman nahanlah tamlawk a yangda pouh.
6 Den onde Mands Overtrædelse er ham en Snare; men den retfærdige kan fryde og glæde sig.
Kâtapoenae ni tamikathout a man, hatei tamikalan teh la sak lahoi a lunghawi.
7 En retfærdig kender de ringes Sag; den ugudelige forstaar sig ikke paa Kundskab.
Tamikalan ni tamimathoe hanlah a pouk, hatei tamikathout ni teh banglahai noutna hoeh.
8 Mænd, som ere Spottere, ophidse en Stad; men de vise stille Vreden.
Kadudamnaw ni khopui hmai a sawi, hatei tamilungkaang ni teh lungkhueknae a takhoe thai.
9 Naar en viis Mand gaar i Rette med en taabelig Mand, bliver denne vred og ler, og der bliver ingen Ro.
Tamilungkaang ni tamipathu hoi kâyue pawiteh, tamipathu a panui hai thoseh, a lungphuen hai thoseh banglahai tho hoeh.
10 Blodgerrige Mænd hade den retsindige; men de oprigtige drage Omhu for hans Liv.
Tami kathetnaw ni tamikalan a hmuhma awh, tamikalan teh hawinae hah a tawng.
11 En Daare udlader al sin Hidsighed, men en viis skal omsider stille den.
Tamipathu ni a pouk e pueng hah a dei, hatei tamilungkaang ni teh a panguep.
12 Naar en Hersker agter paa Løgnens Ord, blive alle hans Tjenere ugudelige.
Ukkung ni laithoe dei e banghai nahoeh tet pawiteh, a sannaw pueng teh tamikathout lah koung a coung awh.
13 En fattig og en Undertrykker mødes; Herren giver begges Øjne Lys.
Tamimathoe hoi repcoungroenaw ni cungtalah a hmawng e teh, BAWIPA ni a mit reirei a ang sak.
14 En Konge, som dømmer de ringe efter Sandhed, hans Trone skal stadfæstes evindelig.
Atangcalah tamimathoe hanelah lawkcengkung siangpahrang teh, a bawitungkhung a yungyoe caksak lah ao han.
15 Ris og Revselse give Visdom; men en Dreng, som overlades til sig selv, beskæmmer sin Moder.
Bongpai hoi yuenae ni tami a lungangsak teh, ka pangak e camo ni a manu yeirai a po sak.
16 Naar der bliver mange ugudelige, bliver der megen Overtrædelse; men de retfærdige skulle se paa deres Fald.
Tamikathout apapnae koe kâtapoenae apap, hatei tamikalan ni a rawk awh e hah a hmu.
17 Tugt din Søn, saa skal han skaffe dig Ro og bringe din Sjæl Glæder.
Na capa hah yue yaw lannae na poe han, hothloilah hring nawmnae na poe han.
18 Naar der ikke er profetiske Syner, bliver et Folk tøjlesløst; men den, som bevarer Loven, han er lyksalig.
Vision ohoehnae koe tami pueng a thathoe awh, hatei kâlawk ka tarawi e teh tami yawkahawi e doeh.
19 Med Ord tugtes ikke en Træl; thi han mærker det nok og svarer ikke.
San teh lawk hoi dueng yue thai lah awm hoeh, bangkongtetpawiteh a thai eiteh tarawi laipalah ao thai.
20 Ser du, at en Mand er hastig i sine Ord, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Pouk laipalah lawk ka deirumram e ouk na hmu ou, hot patet e tami koe hlak teh tamipathu koe ngaihawine bet aohnawn.
21 Forkæler en sin Træl fra hans Ungdom af, da vil han til sidst være en Søn.
Camo nah ekvoi pahren e san teh a cue torei teh calan e lah ao han.
22 En vredagtig Mand opvækker Trætte, og en hidsig Mand begaar megen Overtrædelse.
A lung ka khuek e ni kâyuenae a tâcokhai teh, ka matheng e ni kâtapoenae pou a tâcokhai.
23 Menneskets Hovmod nedtrykker ham; men den ydmyge vinder Ære.
Ma e kâoupnae ni na rahnoumsak han, hatei muitha lahoi kârahnoum e ni barinae a coe.
24 Hvo som deler med en Tyv, hader sin Sjæl; han hører Besværgelsen og giver det ikke til Kende.
Tamru hoi kamyawng e teh amae hringnae ka hmuhma e tami doeh, lawkkatang dei hanelah thoe a kâbo ei dei kalawn hoeh.
25 At forfærdes for et Menneske fører i Snare; men den, som forlader sig paa Herren, bliver beskærmet.
Tami barinae ni karap patetlah na man, hatei BAWIPA kâuep e teh rungngang lah ao han.
26 Mange søge en Herskers Ansigt; men fra Herren er en Mands Ret.
Tami kapap ni ukkungnaw e lungyouknae hah a tawng awh, hatei taminaw hanelah lawkcengnae teh BAWIPA koehoi doeh a tho.
27 En uretfærdig Mand er de retfærdige en Vederstyggelighed; og den, hvis Vej er ligefrem, er den ugudelige en Vederstyggelighed.
Tamikalanhoehe teh tamikalan hanelah panuet a tho e patetlah, tamikalan teh tamikalanhoehnaw hanelah panuet a tho van.
