Ordsprogene 28
1 De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.
ʻOku hola ʻae kakai fai kovi ʻi he ʻikai tuli ki ai ha taha: ka ʻoku toʻa ʻae māʻoniʻoni ʻo hangē ko e laione.
2 Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.
Ko e meʻa ʻi he fai hala ʻae fonua ko ia, ʻoku tupu ʻo tokolahi ai hono houʻeiki: ka koeʻuhi ko e tangata poto mo ʻiloʻilo ʻe fakatolonga ai hono lelei.
3 Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.
Ko e tangata masiva ʻoku fakamālohi ki he masiva, ʻoku tatau pe ia mo e ʻuha lolo ʻoku ʻauha ai ʻae meʻakai.
4 De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.
ʻOku fakamālō ki he angahala ʻekinautolu ʻoku liʻaki ʻae fono: ka ʻoku fakakikihi mo kinautolu ʻakinautolu ʻoku tauhi ki he fono.
5 Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.
ʻOku ʻikai ʻiloʻi ʻae fakamaau ʻe he kakai angakovi: ka ʻoku ʻilo ʻae meʻa kotoa pē ʻekinautolu ʻoku kumi kia Sihova.
6 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.
ʻOku lelei hake ʻaia ʻoku masiva ka ʻoku ʻeveʻeva ʻi heʻene angatonu, ʻiate ia ʻoku koloaʻia ka ʻoku pikopiko hono ngaahi hala.
7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.
Ko ia ʻoku fai ki he fono ko e foha poto ia: ka ko ia ʻoku kaumeʻa mo e kakai fakamaveuveu ʻoku fakamaaʻi ʻe ia ʻa ʻene tamai.
8 Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.
Ko ia ʻoku fakalahi ʻene koloa ʻi he foaki paʻanga ke toe totongi mai, mo e fai taʻetotonu, ʻe tānaki ia ʻe ia ki ha taha ʻe manavaʻofa ki he masiva.
9 Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.
Ko ia ʻoku fakatafoki hono telinga ke ʻoua naʻa ne fanongo ki he fono, ʻe hoko ʻene lotu ʻaʻana ko e meʻa fakalielia.
10 Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
Ko ia ʻe fakahēʻi ʻae māʻoniʻoni ke ne ʻalu ʻi ha hala kovi, ʻe tō pe foki ia ki heʻene luo ʻaʻana: ka ʻe maʻu ʻe he fai totonu ʻae ngaahi meʻa lelei.
11 En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.
ʻOku poto ʻae tangata koloaʻia ʻi hono mata ʻoʻona; ka ʻoku ʻiloʻi ia ʻe he tangata masiva ʻoku faʻa fakakaukau.
12 Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.
ʻOka fiefia ʻae kakai māʻoniʻoni, ʻoku ai ʻae ongoongolelei lahi: ka ʻoka pule ʻae angahala, kuo fakafufū ʻae tangata.
13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.
ʻE ʻikai monūʻia ia ʻaia ʻoku ʻufiʻufi ʻene ngaahi angahala: ka ko ia ʻoku vete ia mo liʻaki ʻe maʻu ʻe ia ʻae ʻaloʻofa.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
ʻOku monūʻia ʻae tangata ʻoku manavahē maʻuaipē: ka ʻe tō ki he kovi ʻaia ʻoku fakafefeka hono loto.
15 Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.
ʻO hangē ko e laione ngungulu, mo e pea ʻoku ʻoho fano; ʻoku pehē ʻae pule ʻoku angakovi ki heʻene kakai masiva.
16 En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.
Ko e tuʻi foki ʻoku masiva ʻi he fakakaukau, ʻoku lahi ʻene fakamālohi: ka ko ia ʻoku fehiʻa ki he manumanu, ʻoku fakatolonga ʻe ia hono ngaahi ʻaho.
17 Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.
Ko e tangata ko ia ʻoku fai fakamālohi ki he toto ʻo ha tokotaha ʻe mole ia ki he luo; ʻoua naʻa taʻofi ia ʻe ha tokotaha.
18 Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.
Ko ia ʻoku ʻeveʻeva ʻi he angatonu ʻe fakamoʻui ia: ka ʻe hinga leva ia ʻaia ʻoku pikopiko hono ngaahi hala.
19 Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.
Ko ia ʻoku faʻa ngāue ki heʻene ngoue ʻe maʻu ʻe ia ʻae meʻakai lahi: ka ʻe lahi moʻoni ʻae masiva kiate ia ʻoku muimui ki he kakai taʻepoto.
20 En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.
ʻE lahi ʻaupito ʻae tāpuaki ki he tangata ʻoku angatonu: ka ko ia ʻoku fai fakatoʻotoʻo ke ne koloaʻia ʻe ʻikai tonuhia ia.
21 Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.
ʻOku ʻikai lelei ke filifilimānako: he ko e tangata ʻoku pehē, ʻe fai hala ia ke ne maʻu ai ha konga mā.
22 En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.
ʻOku ʻiate ia ʻoku fai fakatoʻotoʻo ke ne koloaʻia ʻae mata ʻoku kovi, pea ʻoku ʻikai te ne tokangaʻi ʻe hoko mai ʻae masiva kiate ia.
23 Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.
Ko ia ʻoku lea valoki ki ha tangata ʻe maʻu ʻe ia ʻae ʻofa lahi hake, ʻamui ʻiate ia ʻoku lea lapu ʻaki ʻae ʻelelo.
24 Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.
Ko ia ʻoku kaihaʻa mei heʻene tamai pe ko ʻene faʻē, ʻo ne pehē, “ʻOku ʻikai ko e fai hala ia;” ʻoku kaumeʻa ia mo e tangata fakaʻauha.
25 Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.
Ko ia ʻoku loto fielahi ʻoku fakatupu ʻe ia ʻae fekeʻikeʻi: ka ʻe fakamonūʻia ia ʻaia ʻoku falala kia Sihova.
26 Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.
Ko ia ʻoku falala ki hono loto ʻoʻona ko e vale ia: ka ko ia ʻoku ʻalu fakapotopoto, ʻe fakahaofi ia.
27 Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.
Ko ia ʻoku faʻa foaki ki he masiva ʻe ʻikai masiva ia: ka ko ia ʻoku fufū hono mata ʻe lahi ʻae fakamalaʻia ʻe hoko ki ai.
28 Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.
ʻOka hakeakiʻi ʻae angahala, ʻoku toitoi ʻae kakai: ka ʻoka ʻauha ʻakinautolu, ʻoku tupu ʻo tokolahi ʻae māʻoniʻoni.
