Ordsprogene 28
1 De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.
Zlobni zbežijo, kadar jih noben človek ne preganja, toda pravični so pogumni kakor lev.
2 Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.
Zaradi prestopka dežele so številni njeni princi, toda s človekom razumevanja in spoznanja bo njihova država podaljšana.
3 Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.
Revež, ki zatira ubogega, je podoben pometajočemu dežju, ki ne zapušča nobene hrane.
4 De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.
Tisti, ki zapuščajo postavo, hvalijo zlobne, toda tisti, ki se držijo postave, se z njimi pričkajo.
5 Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.
Hudobneži ne razumejo sodbe, toda tisti, ki iščejo Gospoda, razumejo vse stvari.
6 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.
Boljši je ubogi, ki hodi v svoji poštenosti, kakor kdor je sprevržen na svojih poteh, četudi je bogat.
7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.
Kdorkoli ohranja postavo, je moder sin, toda kdor je družabnik upornih ljudi, svojega očeta spravlja v sramoto.
8 Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.
Kdor z obrestmi in nepravičnim zaslužkom povečuje svoje imetje, ga bo zbiral za tistega, ki bo pomiloval ubogega.
9 Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.
Kdor svoje uho obrača stran od poslušanja postave, bo celo njegova molitev ogabnost.
10 Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
Kdorkoli pravičnemu povzroči, da zaide na zlo pot, bo tudi sam padel v svojo lastno jamo, toda pošteni bodo imeli v posesti dobre stvari.
11 En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.
Bogataš je moder v svoji lastni domišljavosti, toda revni, ki ima razumevanje, ga preiskuje.
12 Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.
Kadar se pravični ljudje razveseljujejo, je velika slava, toda kadar vstanejo zlobni, je človek skrit.
13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.
Kdor prikriva svoje grehe, ne bo uspešen, toda kdorkoli jih priznava in se jim odreka, bo imel usmiljenje.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
Srečen je človek, ki se vedno boji, toda kdor svoje srce zakrkne, bo padel v vragolijo.
15 Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.
Kakor rjoveč lev in pohajkujoč medved, tak je zloben vladar nad ubogim ljudstvom.
16 En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.
Princ, ki mu manjka razumevanja, je prav tako velik zatiralec, toda kdor sovraži pohlepnost, bo podaljšal svoje dni.
17 Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.
Človek, ki počne nasilje krvi kateregakoli človeka, bo zbežal v jamo; naj ga noben človek ne zadržuje.
18 Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.
Kdorkoli živi pošteno, bo rešen, toda kdor je na svojih poteh sprevržen, bo naenkrat padel.
19 Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.
Kdor obdeluje svojo zemljo, bo imel obilo kruha, toda kdor sledi ničevim osebam, bo imel dosti revščine.
20 En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.
Zvest človek bo obilen z blagoslovi, toda kdor hiti biti bogat, ne bo nedolžen.
21 Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.
Ozirati se na osebe ni dobro, kajti za košček kruha se bo ta človek pregrešil.
22 En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.
Kdor hiti biti bogat, ima hudobno oko in ne upošteva, da bo nadenj prišla revščina.
23 Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.
Kdor graja človeka, bo kasneje našel večjo naklonjenost, kakor kdor laska z jezikom.
24 Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.
Kdorkoli krade svojemu očetu ali svoji materi in pravi: » To ni prestopek, « isti je družabnik uničevalcu.
25 Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.
Kdor je ponosnega srca, razvnema prepir, toda kdor svoje trdno upanje polaga v Gospoda, bo narastel.
26 Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.
Kdor zaupa v svoje lastno srce, je bedak, toda kdorkoli hodi modro, bo osvobojen.
27 Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.
Kdor daje ubogemu, ne bo trpel pomanjkanja, toda kdor zagrinja svoje oči, bo mnogim [v] kletev.
28 Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.
Kadar zlobni vstajajo, se ljudje skrivajo, toda kadar oni izginejo, pravični narastejo.
