Ordsprogene 28
1 De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.
[Fugit impius nemine persequente; justus autem, quasi leo confidens, absque terrore erit.
2 Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.
Propter peccata terræ multi principes ejus; et propter hominis sapientiam, et horum scientiam quæ dicuntur, vita ducis longior erit.
3 Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.
Vir pauper calumnians pauperes similis est imbri vehementi in quo paratur fames.]
4 De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.
[Qui derelinquunt legem laudant impium; qui custodiunt, succenduntur contra eum.
5 Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.
Viri mali non cogitant judicium; qui autem inquirunt Dominum animadvertunt omnia.
6 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.
Melior est pauper ambulans in simplicitate sua quam dives in pravis itineribus.
7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.
Qui custodit legem filius sapiens est; qui autem comessatores pascit confundit patrem suum.
8 Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.
Qui coacervat divitias usuris et fœnore, liberali in pauperes congregat eas.
9 Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.
Qui declinat aures suas ne audiat legem, oratio ejus erit execrabilis.
10 Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
Qui decipit justos in via mala, in interitu suo corruet, et simplices possidebunt bona ejus.
11 En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.
Sapiens sibi videtur vir dives; pauper autem prudens scrutabitur eum.
12 Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.
In exsultatione justorum multa gloria est; regnantibus impiis, ruinæ hominum.
13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.
Qui abscondit scelera sua non dirigetur; qui autem confessus fuerit et reliquerit ea, misericordiam consequetur.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
Beatus homo qui semper est pavidus; qui vero mentis est duræ corruet in malum.
15 Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.
Leo rugiens et ursus esuriens, princeps impius super populum pauperem.
16 En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.
Dux indigens prudentia multos opprimet per calumniam; qui autem odit avaritiam, longi fient dies ejus.
17 Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.
Hominem qui calumniatur animæ sanguinem, si usque ad lacum fugerit, nemo sustinet.
18 Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.
Qui ambulat simpliciter salvus erit; qui perversis graditur viis concidet semel.
19 Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.
Qui operatur terram suam satiabitur panibus; qui autem sectatur otium replebitur egestate.]
20 En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.
[Vir fidelis multum laudabitur; qui autem festinat ditari non erit innocens.
21 Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.
Qui cognoscit in judicio faciem non bene facit; iste et pro buccella panis deserit veritatem.
22 En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.
Vir qui festinat ditari, et aliis invidet, ignorat quod egestas superveniet ei.
23 Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.
Qui corripit hominem gratiam postea inveniet apud eum, magis quam ille qui per linguæ blandimenta decipit.
24 Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.
Qui subtrahit aliquid a patre suo et a matre, et dicit hoc non esse peccatum, particeps homicidæ est.
25 Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.
Qui se jactat et dilatat, jurgia concitat; qui vero sperat in Domino sanabitur.
26 Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.
Qui confidit in corde suo stultus est; qui autem graditur sapienter, ipse salvabitur.
27 Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.
Qui dat pauperi non indigebit; qui despicit deprecantem sustinebit penuriam.
28 Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.
Cum surrexerint impii, abscondentur homines; cum illi perierint, multiplicabuntur justi.]
