Ordsprogene 28

1 De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.

Kefo zamavu zamava'ma nehazamokizmia, vahe'mo'za zamarotgo nosazanagi, kore nefraze. Hianagi fatgo zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mo'za, laionimo nehiankna hu'za hanaveti'za nemanize.

2 Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.

Mago kumapima vahe'mo'ma mago rimpama hu'zama omanesigeno'a, rama'a kva vahe fore hugahie. Hianagi antahi'zane vahe'ene antahi ama' hu antahi'zane vahe'ma mani'nesigeno'a, maka zamo'a knare huno vugahie.

3 Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.

Amunte omane vahe'mo'ma, amunte'ma omane vahe'ma azeri havizama nehiazamo'a, e'i ranko aruno hozamofo eri haviza hiankna nehie.

4 De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.

Kasegema ruhantagi vahe'mo'za, kefo avu'avaza'ma nehaza vahekura husga hunezmantaze. Hianagi kasegema nevaririza vahe'mo'za kefo vahe'mokizmia ha' renezmantaze.

5 Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.

Kefo zamavu' zamava'ma nehaza vahe'mo'za, fatgo huno refkohu avu'ava zana antahi amara nosazanagi, Ra Anumzamofonku'ma nehakamo'za makazana antahi amara nehaze.

6 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.

Amunte omane vahe'ma mani'neno fatgoma huno mani'zamo'a, havi avu'avateti'ma feno vahe'ma mani'zana agatere'ne.

7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.

Kasegema amage'ma ante mofavre'mofona, ama' antahiza agripina me'ne. Hianagi ne'zama nehana hu vahe'enema tragoteno manisia ne'mo'a, nefana ra agaze erimigahie.

8 Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.

Zagoma agrama trohu kazigati'ma ra zago agima ahentesia vahe'mofona, ana zagomo'a agri kupina omanegosianki, zamunte omane vahe'ma zamavesinte'za kegavama huzmantesaza vahe'mo'za erigahaze.

9 Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.

Kasegema antahizanku'ma amagena hunemia vahe'mofonena, Ra Anumzamo'a agri nunamuma antahizankura agotenente.

10 Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.

Iza'o fatgo vahe'ma avreno kefo avu'ava'ma hu kante'ma vanimo'a, agra'a asente'nesia kerifi tamigahie. Hianagi tamagema huno manisimo'a, knare'za erisanti haregahie.

11 En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.

Feno vahe'mo'a agra'agu'ma antahiana ama' antahi'zane vahe mani'noe huno hugahianagi, zamunte omane ama' antahi'zane vahe'mo'za, amane agrira age'za antahi'za hugahaze.

12 Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.

Fatgo vahe'mo'ma rankuma'mofoma kegavama higeno'a, mika veamo'a rimpa fru higeno, tusi muse nehaze. Hianagi kefo vahe'mo'ma kegavama higeno'a, mika vahe'mo'a franekie.

13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.

Iza'o kumi'ama framakinimo'a, nomani'zama'afina knarera osugahie. Hianagi kumi'ama huama nehuno, atreno arukrahe huno esimofona, Anumzamo'a asunku hunteno azeri so'e huntegahie.

14 Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.

Maka knama Ra Anumzamofonku'ma koro hunteno agoragama mani vahe'mo'a, muse hugahie. Hianagi izano agu'amo'ma hanavema atisimo'a, hazenke erigahie.

15 Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.

Kefo avu'ava'ma nehia kva vahe'mo'a, zamunte'ma omane vahe'mokizmia, laionimo vahe aheno nenaku krafa hiankna nehigeno, beamo'ma vahe'ma aheno nenaku arotago nehianka nehie.

16 En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.

Vahe'amofoma knama zami kva ne'mofona, ama' antahi'zana agripina omanene. Hianagi havigema huno fatgo osu kanteti'ma fenoma eri'zanku'ma avesrama huntesia kva ne'mo'a, za'zate manino vugahie.

17 Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.

Mago vahe'ma ahefri'nesia ne'moma, vahe'ma ahe fri'nesia antahintahimo'ma knama neminkeno, nontema mani so'e osu vanoma nehina, aza osu atrenkeno frino.

18 Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.

Tamage avu'ava huno mani'zamo'a, hazenkefintira kagu vazigahie. Hianagi iza'o mani fatgoma huno'ma omanisimo'a, ame huno traka hugahie.

19 Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.

Hanavema atino eri'zama mopafima erisimofona, ne'zama'amo'a avitegahie. Hianagi iza'o agafa'ama omanezante'ma avaririsimo'a, amunte omane vahe manigahie.

20 En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.

Tamagema huno hugahue nehiazama fatgo huno'ma nehia vahe'mo'a, rama'a asomu erigahie. Hianagi iza'o ame'ama huno feno vahe'ma maninaku'ma hanimo'a, hazenkefi ufregahie.

21 Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.

Magomofo kazigama nemanino magomofoma atre'zamo'a, knarera osu'ne. Hianagi mago'a vahe'mo'za breti ankra'are, kumi avu'avaza eri fore hugahaze.

22 En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.

Agraguke'ma antahi' vahe'mo'a, ame' huno feno vahe'ma mani'zanku agu'agesa nentahie. Hianagi henkama amunte omnesia zankura, keno antahino nosie.

23 Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.

Vahe'ma azeri fatgo hunaku azeri koneria ne'mo'a, vahe'mofoma masavenkema huzamante nera agatereneankino, henka rama'a vahe'mo'za agrikuke hugahaze.

24 Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.

Iza'o nerera nefa zama kumzafama neseno kumira nosue nehimo'a, agra mikazama eri havizama nehia vahe'ene tragonete.

25 Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.

Agraguke'ma antahi vahe'mo'a, ha' azeri onetie. Hianagi Ra Anumzamofonte'ma amentinti nehanimo'a, nomani'zama'afina mani knare hugahie.

26 Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.

Iza'o agra'a antahi'zanku'ma knare hu'neanki'na amne hugahuema hanimo'a, neginagi vahekna nehie. Hianagi iza'o ama' antahi'zampima vanimo'a, knazana agateregahie.

27 Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.

Iza'o amunte omane vahe'ma amisimo'a, mago zankura upara osugahie. Hianagi iza'o ozamage vahe kna nehuno zamaza osanimo'a, rama'a kazusifi manigahie.

28 Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.

Kefo vahe'mo'zama kvama mani'za kegavama hazageno'a, mika vahe'mo'za fra'nekize. Hianagi ana kefo kva vahe'zagama frizage'za, fatgo vahe'mo'za ome rama'a nehaze.