Ordsprogene 28
1 De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.
惡者は逐ふ者なけれども逃げ 義者は獅子のごとくに勇まし
2 Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.
國の罪によりて侯伯多くなり 智くして知識ある人によりて國は長く保つ
3 Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.
弱者を虐ぐる貧人は糧をのこさざる暴しき雨のごとし
4 De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.
律法を棄るものは惡者をほめ 律法を守る者はこれに敵す
5 Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.
惡人は義きことを覚らず ヱホバを求むる者は凡の事をさとる
6 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.
義しくあゆむ貧者は曲れる路をあゆむ富者に愈る
7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.
律法を守る者は智子なり 放蕩なる者に交るものは父を辱かしむ
8 Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.
利息と高利とをもてその財産を増すものは貧人をめぐむ者のために之をたくはふるなり
9 Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.
耳をそむけて律法を聞ざる者はその祈すらも憎まる
10 Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
義者を惡き這に惑す者はみづから自己の阱に陥らん されど質直なる者は福祉をつぐべし
11 En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.
富者はおのれの目に自らを智恵ある者となす されど聡明ある貧者は彼をはかり知る
12 Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.
義者の喜ぶときは大なる榮あり 惡者の起るときは民身を匿す
13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.
その罪を隠すものは榮ゆることなし 然ど認らはして之を離るる者は憐憫をうけん
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
恒に畏るる人は幸福なり その心を剛愎にする者は災禍に陥るべし
15 Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.
貧しき民を治むるあしき侯伯は吼る獅子あるひは飢たる熊のごとし
16 En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.
智からざる君はおほく暴虐をおこなふ 不義の利を惡む者は遐齢をうべし
17 Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.
人を殺してその血を心に負ふ者は墓に奔るなり 人これを阻むること勿れ
18 Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.
義く行む者は救をえ 曲れる路に行む者は直に跌れん
19 Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.
おのれの田地を耕す者は糧にあき 放蕩なる者に從ふものは貧乏に飽く
20 En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.
忠信なる人は多くの幸幅をえ 速かに富を得んとずる者は罪を免れず
21 Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.
人を偏視るはよからず 人はただ一片のパンのために愆を犯すなり
22 En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.
惡目をもつ者は財をえんとて急がはしく 却て貧窮のおのれに來るを知らず
23 Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.
人を譴むる者は舌をもて諮ふ者よりも大なる感謝をうく
24 Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.
父母の物を竊みて非ならずといふ者は滅す者の友なり
25 Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.
心に貪る者は争端を起し ヱホバに倚頼むものは豊饒になるべし
26 Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.
おのれの心を恃む者は愚なり 智慧をもて行む者は救をえん
27 Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.
貧者に賙すものは乏しからず その目を掩ふ者は詛を受ること多し
28 Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.
惡者の起るときは人匿れ その滅るときは義者ます
