Ordsprogene 28

1 De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.

L'impie prend la fuite, quoique personne ne le poursuive; le juste est ferme comme un lion.

2 Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.

Les péchés des impies excitent des querelles; l'homme habile saura les éteindre.

3 Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.

L'homme hardi dans son impiété trompe les pauvres; il est comme une pluie violente et désastreuse;

4 De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.

de même ceux qui délaissent la loi louent l'impiété; mais ceux qui aiment la loi s'entourent d'un rempart.

5 Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.

Les méchants ne conçoivent pas la justice; mais ceux qui cherchent le Seigneur ont l'intelligence de toute chose.

6 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.

Mieux vaut un pauvre qui marche selon la vérité qu'un riche trompeur.

7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.

Le fils intelligent garde la loi; celui qui mène une vie déréglée déshonore son père.

8 Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.

Augmenter sa richesse par l'usure et les biens illicites, c'est thésauriser pour l'homme miséricordieux envers les pauvres.

9 Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.

Quiconque détourne son oreille pour ne point entendre la loi, sa prière sera en abomination au Seigneur.

10 Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.

Celui qui égare les justes dans une voie mauvaise marche lui-même à la perdition. Les déréglés passeront auprès des biens, mais n'y entreront pas.

11 En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.

Le riche est sage à ses propres yeux; le pauvre doué d'intelligence le condamnera.

12 Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.

Grâce au secours de Dieu, la gloire des justes est abondante; les hommes se perdent dans les lieux qu'habitent les impies.

13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.

Celui qui cache son impiété ne prospérera pas; celui que se la reproche hautement sera aimé.

14 Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.

Heureux l'homme qui, par piété, respecte toutes choses; les cœurs durs tomberont dans l'infortune.

15 Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.

Celui qui, pauvre lui-même, gouverne en tyran une nation pauvre est un lion affamé, un loup altéré.

16 En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.

Roi sans revenus, grand trompeur; celui qui hait l'iniquité vivra longtemps.

17 Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.

La caution d'un homme accusé de meurtre ressemble à un fugitif, et n'offre point de garantie. Corrige ton fils, et il t'aimera; il fera gloire à ton âme, et il ne se soumettra pas à une nation perverse.

18 Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.

Celui qui marche selon la justice sera secouru; celui qui s'engage en des voies tortueuses y sera enlacé.

19 Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.

Qui laboure sa terre, se rassasiera de pain; qui suit la paresse, se rassasiera de misère.

20 En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.

L'homme digne de foi sera comblé de bénédictions; le méchant ne restera pas impuni.

21 Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.

Celui qui ne respecte point la face des justes n'est point bon; un tel homme vendra à autrui même une bouchée de pain.

22 En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.

L'envieux se hâte de s'enrichir; il ignore que l'homme miséricordieux l'emportera sur lui.

23 Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.

Qui blâme les voies d'un homme trouvera grâce ensuite auprès de lui, plus que celui qui le flatte de la langue.

24 Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.

Qui repousse avec mépris son père et sa mère, et s'imagine ne point pécher, celui-là est le complice des impies.

25 Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.

L'homme sans foi juge au hasard; mais celui qui se confie au Seigneur juge avec grand soin.

26 Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.

Celui qui se confie en l'audace de son cœur, un tel homme est insensé; mais celui qui marche dans la sagesse sera sauvé.

27 Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.

Celui qui donne aux pauvres ne manquera jamais; celui qui en détourne son regard tombera dans une extrême indigence.

28 Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.

Les justes gémissent dans les demeures des impies; mais ils se multiplieront quand ceux-ci seront tombés.