Ordsprogene 28

1 De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.

Le méchant se sauve quand personne ne le poursuit, mais les justes sont pleins d’assurance comme un jeune lion.

2 Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.

À cause de l’iniquité d’un pays, ses princes sont nombreux; mais, par un homme intelligent qui a de la connaissance, la stabilité se prolonge.

3 Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.

L’homme pauvre qui opprime les misérables est une pluie violente qui [ne laisse] point de pain.

4 De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.

Ceux qui abandonnent la loi louent les méchants, mais ceux qui gardent la loi leur font la guerre.

5 Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.

Les hommes adonnés au mal ne comprennent pas le juste jugement, mais ceux qui cherchent l’Éternel comprennent tout.

6 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.

Mieux vaut le pauvre qui marche dans son intégrité, que l’homme pervers dans ses doubles voies, bien qu’il soit riche.

7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.

Qui garde la loi est un fils intelligent; mais le compagnon des débauchés fait honte à son père.

8 Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.

Celui qui augmente son bien par l’intérêt et l’usure, l’amasse pour celui qui est bon pour les misérables.

9 Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.

Qui détourne son oreille pour ne pas écouter la loi, sa prière même est une abomination.

10 Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.

Celui qui égare les hommes droits sur un mauvais chemin tombera lui-même dans la fosse qu’il aura creusée; mais les hommes intègres hériteront le bien.

11 En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.

L’homme riche est sage à ses yeux, mais le pauvre qui est intelligent le sonde.

12 Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.

Quand les justes se réjouissent il y a beaucoup de gloire; mais quand les méchants se lèvent, les hommes se cachent.

13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.

Celui qui cache ses transgressions ne prospérera point, mais celui qui les confesse et les abandonne obtiendra miséricorde.

14 Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.

Bienheureux l’homme qui craint continuellement; mais celui qui endurcit son cœur tombera dans le malheur.

15 Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.

Un lion rugissant et un ours à la poursuite de sa proie, c’est le dominateur méchant d’un peuple pauvre.

16 En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.

Le prince privé d’intelligence opprime beaucoup, [mais] celui qui hait le gain déshonnête prolongera [ses] jours.

17 Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.

L’homme chargé du sang d’une âme fuira jusqu’à la fosse, … qu’on ne le retienne pas!

18 Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.

Qui marche dans l’intégrité sera sauvé, mais qui suit tortueusement deux voies tombera une fois pour toutes.

19 Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.

Qui laboure sa terre sera rassasié de pain, mais qui court après les fainéants sera rassasié de pauvreté.

20 En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.

L’homme fidèle abonde en bénédictions, mais celui qui a hâte de s’enrichir ne demeurera pas innocent.

21 Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.

Faire acception des personnes n’est pas bien; même pour un morceau de pain un homme commettra une transgression.

22 En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.

L’homme qui a l’œil mauvais se hâte pour avoir des richesses, et il ne sait pas que la disette viendra sur lui.

23 Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.

Celui qui reprend un homme trouvera la faveur dans la suite, plutôt que celui qui flatte de la langue.

24 Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.

Qui dépouille son père et sa mère, et dit: Ce n’est point une transgression, celui-là est compagnon du destructeur.

25 Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.

Celui qui a l’âme altière excite la querelle; mais qui se confie en l’Éternel sera engraissé.

26 Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.

Qui se confie en son propre cœur est un sot; mais qui marche dans la sagesse, celui-là sera délivré.

27 Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.

Qui donne au pauvre ne manquera de rien, mais qui détourne les yeux sera comblé de malédictions.

28 Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.

Quand les méchants se lèvent, les hommes se cachent; mais quand ils périssent, les justes se multiplient.