< Ordsprogene 28 >

1 De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.
Every wicked fleeth when no man pursueth; but the righteous are like the confident young lion.
2 Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.
When there is transgression in a land, it hath many for its princes; but under a man of understanding and knowledge [its] prosperity will long continue.
3 Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.
A poor man that oppresseth the indigent is like a sweeping rain which bringeth no bread.
4 De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.
They that forsake the law praise the wicked; but such as observe the law contend with them.
5 Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.
Bad men understand not justice; but they that seek the Lord understand all things.
6 Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.
Better is the poor that walketh in his integrity, than he that is perverse in his ways, though he be rich.
7 Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.
Whoso keepeth the law is an intelligent son; but he that is a companion of gluttons bringeth dishonor on his father.
8 Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.
He that increaseth his wealth by interest and usury will gather it for him that will be kind to the poor.
9 Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.
When one turneth away his ear so as not to listen to the law, even his prayer becometh an abomination.
10 Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
Whoso causeth the upright to go astray on an evil way, will surely fall into his own ditch; but the men of integrity will inherit what is good.
11 En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.
The rich man is wise in his own eyes; but the indigent that hath understanding can search him through.
12 Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.
When the righteous exult, there is great splendor; but when the wicked rise up, a man hath to be sought for.
13 Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.
He that concealeth his transgressions will not prosper; but whoso confesseth and forsaketh them will obtain mercy.
14 Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
Happy is the man that always dreadeth [to do evil]; but he that hardeneth his heart will fall into unhappiness.
15 Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.
As a roaring lion, and a greedy bear, so is a wicked ruler over an indigent people.
16 En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.
The prince that is void of understanding is also a great oppressor; [but] he that hateth unjust gain will prolong his days.
17 Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.
A man oppressed by the load of having shed human blood will flee even to the pit: let no man hold him.
18 Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.
Whoso walketh in integrity will be saved; but he that walketh perversely on two paths, will fall on one.
19 Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.
He that tilleth his ground will have plenty of bread; but he that runneth after idle persons will have enough of poverty.
20 En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.
A faithful man will abound with blessings; but he that maketh haste to be rich will not go unpunished.
21 Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.
To have respect to persons is not good; because even for a piece of bread will a man transgress.
22 En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.
He that is eager for wealth is a man of an evil eye, and he knoweth not that want will come upon him.
23 Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.
He that reproveth a man after [my example] will obtain more grace than he that flattereth with the tongue.
24 Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.
Whoso robbeth his father or his mother, and saith, it is no transgression, —the same is a companion of a destroyer.
25 Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.
He that hath an insatiable desire stirreth up strife: but he that putteth his trust in the Lord will be abundantly gratified.
26 Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.
He that trusteth in his own sense is a fool; but whoso walketh in wisdom, will ever escape.
27 Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.
He that giveth unto the poor will not have any want; but he that hideth his eyes will have an abundance of curses.
28 Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.
When the wicked rise, men conceal themselves; but when they perish, the righteous increase.

< Ordsprogene 28 >