Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
NO te jactes del día de mañana; porque no sabes qué dará de sí el día.
2 Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
Alábete el extraño, y no tu boca; el ajeno, y no tus labios.
3 Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
Pesada es la piedra, y la arena pesa; mas la ira del necio es más pesada que ambas cosas.
4 Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
Cruel es la ira, é impetuoso el furor; mas ¿quién parará delante de la envidia?
5 Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
Mejor es reprensión manifiesta que amor oculto.
6 Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
Fieles son las heridas del que ama; pero importunos los besos del que aborrece.
7 En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
El alma harta huella el panal de miel; mas al alma hambrienta todo lo amargo es dulce.
8 Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
Cual ave que se va de su nido, tal es el hombre que se va de su lugar.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
El ungüento y el perfume alegran el corazón: y el amigo al hombre con el cordial consejo.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
No dejes á tu amigo, ni al amigo de tu padre; ni entres en casa de tu hermano el día de tu aflicción: mejor es el vecino cerca que el hermano lejano.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
Sé sabio, hijo mío, y alegra mi corazón, y tendré qué responder al que me deshonrare.
12 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
El avisado ve el mal, [y] escóndese; [mas] los simples pasan, [y] llevan el daño.
13 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
Quítale su ropa al que fió al extraño; y [al que fió] á la extraña, tómale prenda.
14 Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
El que bendice á su amigo en alta voz, madrugando de mañana, por maldición se le contará.
15 Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
Gotera continua en tiempo de lluvia, y la mujer rencillosa, son semejantes:
16 Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
El que pretende contenerla, arresta el viento: ó el aceite en su mano derecha.
17 Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
Hierro con hierro se aguza; y el hombre aguza el rostro de su amigo.
18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
El que guarda la higuera, comerá su fruto; y el que guarda á su señor, será honrado.
19 Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Como un agua se parece á otra, así el corazón del hombre al otro.
20 Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
El sepulcro y la perdición nunca se hartan: así los ojos del hombre nunca están satisfechos. (Sheol h7585)
21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
El crisol [prueba] la plata, y la hornaza el oro: y al hombre la boca del que lo alaba.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
Aunque majes al necio en un mortero entre granos de trigo á pisón majados, no se quitará de él su necedad.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
Considera atentamente el aspecto de tus ovejas; pon tu corazón á tus rebaños:
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
Porque las riquezas no son para siempre; ¿y [será] la corona para perpetuas generaciones?
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
Saldrá la grama, aparecerá la hierba, y segaránse las hierbas de los montes.
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
Los corderos para tus vestidos, y los cabritos para el precio del campo:
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
Y abundancia de leche de las cabras para tu mantenimiento, y para mantenimiento de tu casa, y para sustento de tus criadas.
