< Ordsprogene 27 >

1 Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
Ne bahaj se z naslednjim dnem; kajti ne veš, kakšen dan se lahko rodi.
2 Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
Naj te hvali drug človek in ne tvoja lastna usta, tujec in ne tvoje lastne ustnice.
3 Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
Kamen je težak in pesek ima težo, toda bedakov bes je težji kakor oba skupaj.
4 Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
Bes je krut in jeza je nezaslišana, toda kdo je zmožen obstati pred zavistjo?
5 Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
Odprto oštevanje je boljše kakor skrita ljubezen.
6 Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
Zveste so rane od prijatelja, toda poljubi sovražnika so varljivi.
7 En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
Siti duši se satovje gabi, toda lačni duši je vsaka grenka stvar sladka.
8 Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
Kakor ptica, ki se oddaljuje od svojega gnezda, tako je človek, ki se oddaljuje od svojega kraja.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
Mazilo in dišava razveseljujeta srce, tako počne sladkost človekovega prijatelja s srčnim nasvetom.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
Svojega lastnega prijatelja in prijatelja svojega očeta ne zapusti niti na dan svoje katastrofe ne pojdi v hišo svojega brata, kajti boljši je sosed, ki je blizu, kakor brat daleč proč.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
Moj sin, bodi moder in razveseli moje srce, da lahko odgovorim tistemu, ki me graja.
12 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Razsoden človek sluti zlo in se skrije, toda naivneži gredo dalje in so kaznovani.
13 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
Vzemi obleko tistega, ki je pôrok za tujca in vzemi njegovo jamstvo za tujo žensko.
14 Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
Kdor z močnim glasom blagoslavlja svojega prijatelja, vzdigujoč ga zgodaj zjutraj, se mu bo to štelo [v] prekletstvo.
15 Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
Nenehno kapljanje na zelo deževen dan in prepirljiva ženska sta si podobna.
16 Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
Kdorkoli jo skriva, skriva veter in mazilo svoje desnice, ki izdaja samo sebe.
17 Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
Železo ostri železo; tako človek ostri obličje svojega prijatelja.
18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
Kdorkoli varuje figovo drevo, bo jedel njegov sad, tako bo spoštovan, kdor čaka na svojega gospodarja.
19 Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Kakor v vodi obraz odzdravlja obrazu, tako srce človeka k človeku.
20 Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
Pekel in uničenje nikdar nista polna, tako človekove oči nikoli niso nasičene. (Sheol h7585)
21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
Kakor je talilni lonec za srebro in talilna peč za zlato, tak je človek do svoje hvale.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
Čeprav bi bedaka s tolkačem stolkel v stopi med pšenico, vendarle njegova nespametnost ne bo odšla od njega.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
Bodi marljiv, da spoznaš stanje svojih tropov in dobro glej k svojim čredam.
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
Kajti bogastva niso na veke in mar se krona prenaša vsakemu rodu?
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
Seno je odneseno, prikaže se nežna trava in gorska zelišča se zberejo.
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
Jagnjeta so za tvoje oblačilo in kozli so nagrada polja.
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
Imel boš dovolj kozjega mleka za svojo hrano, za hrano svoje družine in za vzdrževanje svojih dekel.

< Ordsprogene 27 >