< Ordsprogene 27 >

1 Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
Jangan membual tentang hari esok, karena engkau tidak tahu apa yang akan terjadi nanti.
2 Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
Janganlah memuji dirimu sendiri; biarlah orang lain yang melakukan hal itu, bahkan orang yang tidak kaukenal.
3 Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
Batu dan pasir itu masih ringan, bila dibandingkan dengan sakit hati yang ditimbulkan oleh orang bodoh.
4 Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
Kemarahan itu kejam dan menghancurkan, tetapi menghadapi cemburu siapa tahan?
5 Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
Lebih baik teguran yang terang-terangan daripada kasih yang tidak diungkapkan.
6 Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
Kawan memukul dengan cinta, tetapi musuh merangkul dengan bisa.
7 En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
Kalau kenyang, madu pun ditolak; kalau lapar, yang pahit pun terasa enak.
8 Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
Orang yang meninggalkan rumahnya, seperti burung yang meninggalkan sarangnya.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
Sebagaimana minyak harum dan wangi-wangian menyenangkan hati, demikian juga kebaikan kawan menyegarkan jiwa.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
Jangan lupa kawanmu atau kawan ayahmu. Dalam kesukaran janganlah minta bantuan saudaramu; tetangga yang dekat lebih berguna daripada saudara yang jauh.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
Anakku, hendaklah engkau bijaksana, agar aku senang dan dapat menjawab bila dicela.
12 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Orang bijaksana menghindar apabila melihat bahaya; orang bodoh berjalan terus lalu tertimpa malapetaka.
13 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
Siapa mau menanggung utang orang lain, layak diambil miliknya sebagai jaminan janjinya.
14 Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
Siapa pagi-pagi mengucapkan salam kepada kawannya dengan suara yang kuat, dianggap mengucapkan laknat.
15 Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
Istri yang suka pertengkaran seperti bunyi hujan yang turun seharian.
16 Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
Tak mungkin ia disuruh diam, seperti angin tak bisa ditahan dan minyak tak bisa digenggam.
17 Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
Sebagaimana baja mengasah baja, begitu pula manusia belajar dari sesamanya.
18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
Siapa memelihara pohon, akan makan buahnya. Pelayan akan dihargai bila memanjakan tuannya.
19 Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Sebagaimana air memantulkan wajahmu, demikian juga hatimu menunjukkan dirimu.
20 Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
Di dunia orang mati, selalu ada tempat; begitu pula keinginan manusia tidak ada batasnya. (Sheol h7585)
21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
Emas dan perak diuji dalam perapian; orang dikenal dari sikapnya terhadap pujian.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
Sekalipun orang bodoh dipukul sekeras-kerasnya, tak akan lenyap kebodohannya.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
Peliharalah ternakmu baik-baik,
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
karena kekayaan tidak akan kekal, bahkan kuasa untuk memerintah pun tidak akan tetap selama-lamanya.
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
Rumput di ladang dan di gunung dipotong dan dikumpulkan untuk ternakmu itu, tapi sementara itu tumbuhlah rumput yang baru.
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
Dari bulu domba-dombamu engkau mendapat pakaian, dan dari uang penjualan sebagian kambing-kambingmu engkau dapat membeli tanah yang baru.
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
Dari kambing-kambingmu yang lain engkau mendapat susu untuk dirimu dan keluargamu serta pelayan-pelayanmu.

< Ordsprogene 27 >