Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
Ne te glorifie pas du lendemain, car tu ne sais pas ce qu’enfantera le jour suivant.
2 Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
Qu’un autre te loue, et non ta bouche; un étranger, et non tes lèvres.
3 Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
La pierre est lourde et le sable est pesant: plus que l’un et l’autre pèse la colère de l’insensé.
4 Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
La fureur est cruelle et la colère impétueuse; mais qui pourra tenir devant la jalousie?
5 Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
Mieux vaut une réprimande ouverte qu’une amitié cachée.
6 Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
Les blessures d’un ami sont inspirées par la fidélité, mais les baisers d’un ennemi sont trompeurs.
7 En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
Celui qui est rassasié foule aux pieds le rayon de miel, mais à celui qui a faim tout ce qui est amer paraît doux.
8 Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
Comme l’oiseau qui erre loin de son nid, ainsi l’homme qui erre loin de son lieu.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
L’huile et les parfums réjouissent le cœur; telle la douceur d’un ami dont le conseil vient du cœur.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
N’abandonne pas ton ami et l’ami de ton père, et n’entre pas dans la maison de ton frère au jour de ta détresse; mieux vaut un voisin proche qu’un frère éloigné.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
Mon fils, deviens sage et réjouis mon cœur, afin que je puisse répondre à celui qui m’outrage.
12 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
L’homme prudent voit le mal et se cache; les simples passent et en portent la peine.
13 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
Prends son vêtement, car il a répondu pour autrui; demande des gages à cause des étrangers.
14 Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
Bénir son prochain à haute voix et de grand matin est réputé comme une malédiction.
15 Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
Une gouttière continue dans un jour de pluie et une femme querelleuse se ressemblent.
16 Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
Celui qui la retient, retient le vent, et sa main saisit de l’huile.
17 Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
Le fer aiguise le fer; ainsi un homme aiguise un autre homme.
18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
Celui qui garde son figuier en mangera les fruits, et celui qui garde son maître sera honoré.
19 Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Comme dans l’eau le visage répond au visage, ainsi le cœur de l’homme répond à l’homme.
20 Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
Le schéol et l’abîme ne sont jamais rassasiés, de même les yeux de l’homme ne sont jamais rassasiés. (Sheol h7585)
21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
Le creuset est pour l’argent, et le fourneau pour l’or; que l’homme éprouve de même la louange qu’il reçoit!
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
Quand tu pilerais l’insensé dans un mortier, comme on broie le grain, avec le pilon, sa folie ne se séparerait pas de lui. Prévoyance.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
Connais bien l’état de tes brebis, applique ton attention à ton troupeau;
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
car la richesse ne dure pas toujours, ni une couronne d’âge en âge.
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
Mais quand l’herbe a paru, que la verdure s’est montrée, que le foin des montagnes est recueilli,
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
tu as des agneaux pour te vêtir, des boucs pour payer un champ;
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
tu as en abondance le lait des chèvres, pour ta nourriture et celle de ta maison, et pour l’entretien de tes servantes.
