< Ordsprogene 27 >

1 Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.
2 Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
Lad en anden rose dig, ikke din Mund, en fremmed, ikke dine egne Læber.
3 Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
Sten er tung, og Sand vejer til, men tung fremfor begge er Dårers Galde.
4 Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
Vrede er grum, og Harme skummer, men Skinsyge, hvo kan stå for den?
5 Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
Hellere åbenlys Revselse end Kærlighed, der skjules.
6 Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
Vennehånds Hug er ærligt mente, Avindsmands Kys er mange.
7 En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
Den mætte vrager Honning, alt beskt er sødt for den sultne.
8 Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
Som Fugl, der må fly fra sin Rede, er Mand, der må fly fra sit Hjem:
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
Olie og Røgelse fryder Sindet, men Sjælen sønderslides af Kummer.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
Slip ikke din Ven og din Faders Ven, gå ej til din Broders Hus på din Ulykkes Dag. Bedre er Nabo ved Hånden end Broder i det fjerne.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
Vær viis, min Søn, og glæd mit Hjerte, at jeg kan svare den, der smæder mig.
12 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Den kloge ser Faren og søger i Skjul, tankeløse går videre og bøder,
13 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
Tag hans Klæder, han borged for en anden, pant ham for fremmedes Skyld!
14 Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
Den, som årle højlydt velsigner sin Næste, han får det regnet for Banden.
15 Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
Ustandseligt Tagdryp en Regnvejrsdag og trættekær Kvinde ligner hinanden;
16 Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
den, som vil skjule hende, skjuler Vind, og hans højre griber i Olie.
17 Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
Jern skærpes med Jern, det ene Menneske skærper det andet.
18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
Røgter man et Figentræ, spiser man dets Frugt; den, der vogter sin Herre, æres.
19 Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Som i Vandspejlet Ansigt møder Ansigt, slår Menneskehjerte Menneske i Møde.
20 Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
Dødsrige og Afgrund kan ikke mættes, ej heller kan Menneskens Øjne mættes. (Sheol h7585)
21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
Digel til Sølv og Ovn til Guld, efter sit Ry bedømmes en Mand.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
Om du knuste en Dåre i Morter med Støder midt imellem Gryn, hans Dårskab veg dog ej fra ham.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
Mærk dig, hvorledes dit Småkvæg ser ud, hav Omhu for dine Hjorde;
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
thi Velstand varer ej evigt, Rigdom ikke fra Slægt til Slægt;
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
er Sommergræsset svundet, Grønt spiret frem, og sankes Bjergenes Urter,
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
da har du Lam til at give dig Klæder og Bukke til at købe en Mark,
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
Gedemælk til Mad for dig og dit Hus, til Livets Ophold for dine Piger.

< Ordsprogene 27 >