Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
Khawngawi a ham koeh oe qu, ce khawnghii ing ikaw a thoeng law hly pyi am sim hyk ti.
2 Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
Namah ingkaw namah koeh kyihcah qu nawh thlang ing mah nim kyihcah seh. Na hui am, am na sim thlang a hui ing nim kyihcah seh.
3 Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
Lung taw qih soeih nawh, dizui ing qih hlai moe, ceseiawm thlakqaw ing thlak kaw a so sak ve qih bet hy.
4 Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
Kawtawinaak ing phyl nawh, kawsonaak ing tlung hy; cehlai yytnaak ve uing nu ang yh noeng kaw?
5 Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
Lungnaak ing thuh phah anglakawh ak dangna toeltham qu leek bet hy.
6 Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
Pyi ingtaw lungnak ing ni lambai na nawh, na qaal ingtaw thailatnaak ing ni mawk kaw.
7 En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
Phoet phyi ham taw khawilu awm tuih kawina awm nawh, phoet cawi ham taw ant kha awm ak aawi ni.
8 Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
Thlang a im ak vantaak taw, pha ang bu ak poengtaak ing myih hy.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
Bawktui ingkaw bawktui khu ing kawlung a awmhly sak amyihna, kawlung tak awhkawng ak cawn law pyi ak khawsimnaak ing kawlung nawm sak hy.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
Na pyi ingkaw na pa a pyi ce koeh hlah; kyi-naak na huhawh nam cawt imna koeh ceh; na imceng taw khawlawng hla nakaw nam cawt anglakawh leek bet hy.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
Ka capa, cyi nawh, kak kaw ni zeel sak lah; Anik thekhanaakkhqi kam hlat naak thai ham.
12 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Thlakcyi ing amak leek them a huhawh thuk taak nawh, thlakqaw ingtaw pan nawh amah ing zaawk na hy.
13 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
Am sim thlang ham ingkaw khawsak amak leek nu ham dyihthingna ak dyi thlang taw a hibai mai aw, a khawhkham pynoet oet mai aw hawih seh.
14 Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
Mymcang hii tho nawh, a imceng ce khaw-tehna khy nawh zoseennaak ak pe taw, quun ak khy pek ing myih kaw.
15 Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
Hqo ak sai poepa zu taw khawcui awhkaw iptih ak cei ben tloei ing myih hy.
16 Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
Cemyih a nu ak khoem taw khawhlii ak khoem ing myih nawh kut khanawh situi thloen ing myih hy.
17 Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
Thii ing thii a hqaat sak amyihna thlang ing thlang hqaat sak hy.
18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
Thai thing ak lingkung ing thai thaih ai kawm saw, a boei ak khuut taw kyihcahna awm kaw.
19 Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Tuiawh mikhai ang dang amyihna thlang ak kawlung thlangawh dang hy.
20 Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
Ceikhui ingkaw Abaddon ing a khoek sak ama awm amyihna thlanghqing mik ing a khoek sak qoe am ta hy. (Sheol h7585)
21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
Cak am ing a caknaak dang sak nawh, mai ing a suinaak dang sak hy; Cemyih lawtna kyihcah-naak ing ak thlangnaak dang sak hy.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
Thlaqaw taw supkhai ing sumawh ni deeng seiawm ak qawnaak ce am khawng ti kaw.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
Na tuukhqi ce ak leekna sim ham cai nawh nak khqinkhqi ce ak leekna khoem.
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
Khawhkhamkhqi ve kumqui ham am nawh, boei lumyk taw na cadil ham dyna cak poepa kaw.
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
Saitlim aat usaw amah ing tawi tlaih tlaih nawh, tlang nakaw saitlim cun kawi uhy.
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
Na tuukhqi ce na suisak a ham, meekhqi ce na khawhyn phu hamna awm hy.
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
Na imkhui cakaw ai a ham, na tamnaa nukhqi nam cahnaak ham mee suktui ing be ngen poepa kaw.
