Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
Thangvuen khohnin ham te yan boeh, khohnin pakhat loh mebang hang khuen ham khaw na ming moenih.
2 Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
Hlanglak loh nang n'thangthen saeh lamtah, namah kah ka long boel saeh. Kholong long saeh lamtah, namah kah hmuilai long boel saeh.
3 Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
Lungto kah a rhih neh laivin kah a khiing khaw om. Te rhoi lakah hlang ang kah konoinah tah rhih.
4 Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
Kosi kah a muennah neh thintoek lungpook khaw tho coeng dae, thatlainah hmai ah ulae aka pai thai?
5 Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
Hmantang kah toelthamnah he, aka thuh uh lungnah lakah then.
6 Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
Lungnah dongah hlang loh n'tloh sak tah tangnah ham om dae, lunguet kah moknah tah rhoekoe.
7 En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
Aka hah kah hinglu loh khoilitui pataeng a suntlae dae, aka pongnaeng kah hinglu long tah khahing khaw boeih a didip sak.
8 Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
A hmuen lamkah aka poeng hlang khaw, a bu dong lamkah aka coe vaa bangla om.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
Situi neh bo-ul loh lungbuei ko a hoe sak. Hinglu dongkah cilsuep loh a hui taengah olding la om.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
Namah hui neh olrhoep khaw na pa kah a hui khaw hnoo boeh. Rhainah hnin ah na manuca kah im te na cet pawt ve ne. A hla kah manuca lakah a yoei kah na imben te then ngai.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
Ka ca nang cueih lamtah ka lungbuei a kohoe saeh. Te daengah ni kai aka veet te ol ka thuung thai eh.
12 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Aka thaai long tah boethae a hmuh vaengah a thuh tak, hlangyoe rhoek long tah a paan uh dongah lai a sah uh.
13 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
Hlanglak kah rhi a khang pah vaengah a himbai mah lo saeh, kholong nu ham atah a laikoi pa akhaw.
14 Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
Mincang a thoh neh ol ue la a hui yoethen aka pae khaw, anih te rhunkhuennah lamni a nawt eh.
15 Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
Hohmuhnah neh olpungkacan nu khaw, tlanbuk hnin vaengkah tuicip a puh neh vai uh.
16 Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
Anih aka khoem te khohli aka khoem bangla, a bantang kut bueng neh situi aka paco bangla om.
17 Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
Thi te thi loh a haat sak bangla, hlang khaw a hui kah mikhmuh long ni a haat sak.
18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
Thaibu aka kueinah loh a thaih a caak vetih, a boei kah bitat aka ngaithuen te a thangpom ni.
19 Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Tui sokah maelhmai neh a maelhmai a loh uh bangla, hlang kah lungbuei he hlang taeng long ni a tueng.
20 Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
Saelkhui neh Abaddon, Abaddon long tah hah rhoi tlaih pawh. Hlang kah a mik he khaw hah tlaih pawh. (Sheol h7585)
21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
Cak hamla cak am, sui hamla hmai-ulh om dae, hlang tah a ka dongkah a hoemnah ming uh.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
Hlang ang te sum khuikah canghum lakli ah sumkhal neh na daeng cakhaw a khui lamkah a anglat te coe mahpawh.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
Na boiva kah a hmuethma te ming rhoe ming lah, tuping taengla na lungbuei te khueh.
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
Khohrhang he kumhal ham moenih, rhuisam khaw cadilcahma kah cadilcahma, tekah cadilcahma patoeng duela nguel mahpawh.
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
Sulrham khaw tlaai, toian khaw poe dae tlang kah baelhing bangla a coi uh.
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
Tuca rhoek te na pueinak la, kikong te khohmuen phu la om.
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
Maae suktui carhil ngawn tah na buh la om. na imkhui ham khaw buh la, na hula ham khaw hingnah la coeng.
