Ordsprogene 27
1 Ros dig ikke af den Dag i Morgen; thi du ved ikke, hvad Dagen vil føde.
Aya hamomu hou amo mae gaguia gadole hidale ilegema. Be di da fa: no misunu hou hame dawa:
2 Lad en fremmed rose dig og ikke din egen Mund; en anden og ikke dine egne Læber!
Eno dunu amola degabo ba: i dunu da dima nodone ofa: mu da defea. Be di da dina: maedafa ofa: ma.
3 Stenen er svar, og Sandet er tungt; men Daarens Fortørnelse er svarere end begge.
Igi amola boso amola da dioi bagade. Be gagaoui dunu ea mosolasu hamoi da amo dioi baligisa.
4 Hidsighed er grum, og Vrede strømmer over; men hvo kan staa for Skinsyge?
Udigili mi hanai hou da dodona: gi amola dunu eno wadela: lesisa. Be mudasu hou da dunu eno baligili wadela: lesisa.
5 Aabenbar Irettesættelse er bedre end skjult Kærlighed.
Di da dunu eno ea hou afadenema: ne gagabole sia: musa: dawa: sea, mae wamolegele, hima odagia sia: mu da defea. Agoane hame hamosea, di da ema hame asigisa e da dawa: mu.
6 Saar af en Elsker ere vel mente, men den hadefuldes Kys ere rigelige.
Dia dogolegei da di fidima: ne, dima odagia sia: sea, se iaha. Be dima ha lai dunu da dima nonogole, asigiwane sia: sea, dawa: ma: i!
7 En mæt Sjæl vrager Honningkage; men alt besk er sødt for en hungrig Sjæl.
Di da ha: i mai amo sadisia da agime hano hedai ha: i manu higasa. Be di da ha: i bagadedafa ba: sea, ha: i manu gamogai da hedai ba: sa.
8 Ligesom en Spurv, der flagrer om borte fra sin Rede, saa er en Mand, der vanker omkring borte fra sit Sted.
Dunu hina: fifilasu yolesili udigili lalebe ea hou da sio ea musugai amo da: iya mae diaheda: le, fisili asi agoai gala.
9 Olie og Røgelse glæde Hjertet, og en Vens Sødhed glæder, naar den kommer fra hans Sjæls Raad.
Susuligi amola gabusiga: na manoma ulasea da dia da: i noga: le hisisa. Be dima bidi hamosu doaga: sea, dia asigi dawa: su noga: i da dafane goudane fofonoboi agoai ba: sa.
10 Forlad ikke din Ven og din Faders Ven, og gak ikke i din Broders Hus paa din Nøds Dag; bedre er en Nabo nær hos end en Broder langt borte.
Dia dogolegei amola dia ada ea dogolegei dunu amo mae gogolema. Mosolasu da dima doaga: sea, dia oladafa amo ea fidima: ne mae adole ba: ma. Be dia na: iyado, di gadenene esalebe, amo ea da di noga: le fidimu. Be dia oladafa da badiliadafaba: le, di noga: le hame fidimu.
11 Vær viis, min Søn! og glæd mit Hjerte, paa det jeg kan svare den, som forhaaner mig.
Na mano, dawa: su noga: i lama! Amasea, na da hahawane ba: mu. Amola dunu eno da nama gadele sia: sea, na da ilima adole imunusa: dawa: mu.
12 Den kloge saa Ulykken og skjulte sig; men de uerfarne gik frem og maatte bøde.
Noga: le molole dawa: su dunu ilia da bidi doaga: su manebe hedolo ba: sa, amola gaga: sa. Be noga: le hame dawa: su dunu da amo bidi doaga: su amo noga: le hame ba: beba: le, amodili ahoa. Amola fa: no e da bu da: i dione dawa: sa.
13 Naar en gaar i Borgen for en fremmed, tag saa hans Klæder, og tag Pant af ham for den fremmede Kvindes Skyld.
Degabo ba: i dunu da liligi bidi lale, bidi mae iawane fa: no imunu sia: sea, be eno dunu da amo dunu ea fa: no imunu bidi, amo hi da wali imunu sia: sea, e da gagoule agoane hamosa. Amola degabo ba: i dunu da bidi bu hame iasea, bidi iasu dunu da gagaoui dunu amo ea soge lamu da defea.
14 Hvo som velsigner sin Næste med høj Røst aarle om Morgenen, ham skal det regnes for en Forbandelse.
Di da dia dogolegei amo hahabe golai dialebe amo nedigima: ne ha: giniwane halaga: la: sea, e da fofogadigili se nabimu. Amo hou da ema gagabusu aligima: ne agoai ba: sa.
15 Et vedholdende Tagdryp paa en Regndag og en trættekær Kvinde ligne hinanden.
Uda gesa: gesa: i ea hou da gibu dasea dadadibi agoai ba: sa.
16 Hver som søger at skjule hende, skjuler Vind, og hans højre Haand griber i Olie.
Di da gesa: gesa: i uda ea hou habodane ouiya: ma: ne sia: ma: bela: ? Dia loboga fo mabe gagumusa: dawa: bela: ? Dia loboga susuligi usuna gagumusa: dawa: bela: ?
17 Jern skærpes ved Jern, og en Mand skærpes over for hans Næstes Ansigt.
Ouli aduna ele degenana mebe agoai gala. Amo defele, dunu aduna da gilisili sia: dasea, ela galu dawa: lasa.
18 Hvo, som bevarer et Figentræ, skal æde Frugt deraf, og hvo der tager Vare paa sin Herre, skal æres.
Figi ifa noga: le ouligisia, di da figi fage manu galebe. Hawa: hamosu dunu da ea hina dunu noga: le ouligisia, hina dunu da e nodone ouligimu.
19 Ligesom i Vandet Ansigt er imod Ansigt, saa er et Menneskes Hjerte imod et Menneske.
Di da hanoa gudu ba: le gudusia, dina: baba ba: sa. Amola dia dogo ba: sea, dia asigi dawa: su houdafa ba: sa.
20 Dødsriget og Afgrunden kunne ikke mættes, saa kunne og Menneskens Øjne ikke mættes. (Sheol h7585)
Bogosu soge da hamedafa nabamu. Amaiwane, osobo bagade dunu da liligi hanai gala. Amola sadimu hame dawa: (Sheol h7585)
21 Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet, og en Mand prøves efter, hvad han roser.
Dunu da gouli amola silifa amola laluga gogobele adoba: sa. Amo defele, dunu ilia da eno dunu ea hou adoba: sa.
22 Dersom du vilde støde en Daare i Morteren med Støderen midt iblandt Gryn, skal hans Daarskab dog ikke vige fra ham.
Di da gagaoui dunu fanana, fanana, e bogomu gadenesea fawane fisisa, be ea gagaoui hou fadegale fasimu hamedei agoane ba: mu.
23 Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!
Dia sibi amola bulamagau noga: le dawa: le ouligima.
24 Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer. Ira Slægt til Slægt?
Bai liligi gagui hou da ebelemu. Amola fifi asi gala huluane da dagomusa: dawa: la.
25 Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes.
Di da bulamagau ha: i manu gisi bugi amo huluane none dagosea, eno gisi da heda: sea, gisi amo da agolo la: idi gala nosa.
26 Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd.
Di da sibi ilia hinaboga, abula amunimu amola goudi bidi lale, muni lai amoga soge eno bidi lamu.
27 Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.
Amola goudi eno hame bidi lai lelebe, amoga di da dodo maga: me dia sosogo fi amola dia hawa: hamosu a: fini huluane defele moma: ne dimusa: dawa: mu.
