Ordsprogene 26

1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.

Ng’omuzira bwe gutasaana mu biseera bya kusiga oba enkuba mu makungula, n’ekitiibwa bwe kitasaanira musirusiru.

2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.

Ng’enkazaluggya ewabye, ng’akataayi akabuukabuuka, ekikolimo ekitasaanidde tekibaako kye kikola.

3 En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.

Embooko ya mbalaasi, n’olukoba lwa ndogoyi, n’omuggo gusaanira migongo gya basirusirusiru.

4 Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.

Toyanukulanga musirusiru ng’obusirusiru bwe, bwe buli, oleme kubeera nga ye.

5 Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.

Omusirusiru omuddangamu ng’obusirusiru bwe, bwe buli, si kulwa nga yeerowooza nti mugezi.

6 Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.

Omuntu atuma omusirusiru, aba ng’eyeetemyeko ebigere n’anywa obusungu.

7 Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.

Ng’amagulu g’omulema bwe galengejja obulengezzi, bwe lutyo n’olugero bwe lubeera mu kamwa k’omusirusiru.

8 Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.

Ng’atadde ejjinja mu nvuumuulo bw’aba, n’oyo awa omusirusiru ekitiibwa bw’atyo bw’abeera.

9 Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.

Ng’eriggwa bwe lifumita mu mukono gw’omutamiivu, bwe lutyo n’olugero bwe lubeera mu kamwa k’abasirusiru.

10 Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.

Ng’omulasi w’akasaale, amala galasa buli gw’asanze, bw’abeera bw’atyo apangisa omusirusiru oba omuyise yenna gw’asanze.

11 Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.

Ng’embwa bw’eddira ebisesemye by’ayo, bw’atyo bw’abeera omusirusiru adda mu nsobi ze.

12 Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

Olaba omuntu omugezi mu maaso ge ye? Omusirusiru alina essuubi okumusinga.

13 Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.

Omugayaavu agamba nti, “Mu kkubo eriyo empologoma, empologoma enkambwe eyita mu luguudo!”

14 Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.

Ng’oluggi bwe lukyukira ku ppata zaalwo, bw’atyo omugayaavu bw’akyukira ku kitanda kye.

15 Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.

Omugayaavu akoza n’engalo ze mu kibya, naye olw’obunafu bwe n’atasobola kuzizza mu kamwa.

16 Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.

Omugayaavu alowooza nti mugezi, okusinga abantu omusanvu abaddamu ebibuuzo mu butuufu.

17 Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.

Ng’asika embwa amatu, omuyise bw’abeera eyeeyingiza mu luyombo olutali lulwe.

18 Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,

Ng’omulalu akasuka emmuli ez’omuliro oba obusaale obutta,

19 saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?

bw’abeera omuntu alimba munne, n’agamba nti, “Mbadde nsaaga busaazi.”

20 Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.

Enku bwe zibula omuliro guzikira, awatali lugambo ennyombo ziggwaawo.

21 Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.

Ng’amanda ku gannaago agaliko omuliro, oba enku ku muliro, bw’abeera omusajja omuyombi mu kuwakula entalo.

22 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.

Ebigambo by’omuntu ageya biri ng’emmere ewoomerera, bigenda mu bitundu by’omubiri eby’ewala.

23 Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.

Ng’ekintu eky’ebbumba ekibikkiddwako amasengere, bwe gibeera emimwa eminyiikivu egisibuka ku mutima omubi.

24 Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.

Omuntu ow’enkwe alimbalimba n’emimwa gye naye ng’aterese obulimba mu mutima gwe.

25 Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.

Wadde nga by’ayogera bisanyusa, tomukkiririzaamu kubanga eby’emizizo musanvu bijjuza mu mutima gwe.

26 Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.

Enkwe ze ziyinza okubikkibwa mu kubuzaabuuza, naye obutali butuukirivu bwe buliggyibwayo mu lukuŋŋaana.

27 Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.

Buli asima ekinnya y’alikigwamu, n’oyo aliyiringisa ejjinja gwe liriddira.

28 En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.

Olulimi olulimba lukyawa abo be lufumita, n’akamwa akawaanawaana kaleeta okuzikirira.