Ordsprogene 26
1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
[Quomodo nix in æstate, et pluviæ in messe, sic indecens est stulto gloria.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
Sicut avis ad alia transvolans, et passer quolibet vadens, sic maledictum frustra prolatum in quempiam superveniet.
3 En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
Flagellum equo, et camus asino, et virga in dorso imprudentium.
4 Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
Ne respondeas stulto juxta stultitiam suam, ne efficiaris ei similis.
5 Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
Responde stulto juxta stultitiam suam, ne sibi sapiens esse videatur.
6 Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
Claudus pedibus, et iniquitatem bibens, qui mittit verba per nuntium stultum.
7 Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
Quomodo pulchras frustra habet claudus tibias, sic indecens est in ore stultorum parabola.
8 Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
Sicut qui mittit lapidem in acervum Mercurii, ita qui tribuit insipienti honorem.
9 Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
Quomodo si spina nascatur in manu temulenti, sic parabola in ore stultorum.
10 Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
Judicium determinat causas, et qui imponit stulto silentium iras mitigat.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
Sicut canis qui revertitur ad vomitum suum, sic imprudens qui iterat stultitiam suam.
12 Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Vidisti hominem sapientem sibi videri? magis illo spem habebit insipiens.]
13 Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
[Dicit piger: Leo est in via, et leæna in itineribus.
14 Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
Sicut ostium vertitur in cardine suo, ita piger in lectulo suo.
15 Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
Abscondit piger manum sub ascella sua, et laborat si ad os suum eam converterit.
16 Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
Sapientior sibi piger videtur septem viris loquentibus sententias.]
17 Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
[Sicut qui apprehendit auribus canem, sic qui transit impatiens et commiscetur rixæ alterius.
18 Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
Sicut noxius est qui mittit sagittas et lanceas in mortem,
19 saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
ita vir fraudulenter nocet amico suo, et cum fuerit deprehensus dicit: Ludens feci.
20 Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
Cum defecerint ligna extinguetur ignis, et susurrone subtracto, jurgia conquiescent.
21 Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
Sicut carbones ad prunas, et ligna ad ignem, sic homo iracundus suscitat rixas.
22 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Verba susurronis quasi simplicia, et ipsa perveniunt ad intima ventris.
23 Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
Quomodo si argento sordido ornare velis vas fictile, sic labia tumentia cum pessimo corde sociata.
24 Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
Labiis suis intelligitur inimicus, cum in corde tractaverit dolos.
25 Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
Quando submiserit vocem suam, ne credideris ei, quoniam septem nequitiæ sunt in corde illius.
26 Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
Qui operit odium fraudulenter, revelabitur malitia ejus in consilio.
27 Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
Qui fodit foveam incidet in eam, et qui volvit lapidem revertetur ad eum.
28 En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
Lingua fallax non amat veritatem, et os lubricum operatur ruinas.]
