< Ordsprogene 26 >

1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
Neginagi vahe'ma ragima amizamo'a, zage knafi ko' ariankna nehigeno, ne'zamo afure knafi ko' ariankna huno knarera nosie.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
Mago'mo'ma hazenkema osu'nenigeno kazusi hunte kema hanigeno'a, ana kazusi kemo'a kisave namamo mika zupa manigsa osuno hareno vano vano nehiankna huno, vahetera ana kazusi kemo'a forera osugahie.
3 En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
Hosi afura sefu knonu ahe'za azeri ante fatgo nehazageno, donki afumofona aeni zamagipina rente'naza zante zamavazu hu'za zamazeri fatgo nehaze. Hagi neginagi vahera kanonteti zamagumpi zamahe'za zamazeri fatgo hugahaze.
4 Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
Neginagi vahe'mofona neginagi naneke zamirera kenona huozamanto, anama hananana zamagri kna hunka neginagi vahe manigahane.
5 Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
Antahiso'e hutenka neginagi vahe'mo'za, neginagi nanekema hanaza nanekerera, kenona zmia huzamanto, ru zamagra antahisazana knare antahiza eri'none hugahaze.
6 Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
Neginagi vahe'mofoma katogema huntesankeno kema erino vaniazamo'a, mago kaga akafri atreankna nehuno, avuatga ti neankna hugahane.
7 Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
Neginagi vahe'mo'ma knare nomanizamofo nanekema hu'zamo'a, vahe'mofoma frino sti'nea agamo eri'za e'oriankna huno, ana naneke'amo'a erizana e'origahie.
8 Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
Neginagi antahi'zane vahe'ma ra zamagima zmizamo'a, kumi'atifima have erinteno ahe atrenaku anteankna nehie.
9 Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
Neginagi antahi'zane vahe'mo'zama knare nomanizamofo naneke hanazana, negi ti neno neginagi hu'nea vahe'mo, ave'ave nofi azampi azerineno traka truku huno vano hiankna nehie.
10 Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
Neginagi antahi'zane vahe'ene karankama enevanaza vahe'ma zagore'ma eri'za erisazegu'ma zamavaresia zamo'a, keve ome ahetre emehetre huno rama'a vahe zamaheankna hugahie.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
Kramo'ma amu'ma atitrenere'ma eteno viaza hu'za neginagi vahe'mo'za koma nehaza neginagi zamavu'zmavara hutere nehaze.
12 Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Neginagi vahe'mo'za amuhama hazazamo'a, ama' antahi'zane vahe'ma mani'none hu'za antahiza vahera zamagateneraze.
13 Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
Kampine ra kumamofo kantamimpina ha' zaga laioni manine hu'za feru vahe'mo'za nehaze!
14 Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
Kafamo'ma hantintenare'ma me'neno anagino erigino hiankna hu'za, feru vahe'mo'za nemasaza tafe zamire, rukrahe rukrahe nehaze.
15 Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
Feru vahe'mo'a ne'zama ante tafepintira ne'zana erigahianagi, agipina erinteno nezankura avesra hugahie.
16 Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
Feru vahe'mo'a agragu'ma antahiana, 7nia knare antahi'zane vahera, nagra zamagetere'noe huno nentahie.
17 Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
Rumozama ha' frama nehazafima, anintaka huno kema hu'zamo'a, kramofo agesare avazu huno viankna nehie.
18 Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
Tava'oma'are nemanimofoma revatga nehuno, kiza zokago ke hugantoe huno'ma nehimo'a, negi ne'mo teve nerea keve ome ahetre eme ahetre hiankna nehie.
19 saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
20 Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
Hagege teve rampama omanesigeno'a, tevea rukru huno ontegahie. Hagi vahe zamefi kema hu'zama omanesigeno'a, ha' frama hu'zana omanegosie.
21 Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
Tevemo'a tanknuzare tevea nereno hagage teve rampare rukru huno tevea nereankna hu'za keframa vazi vahe'mo'za, ha'ma hu'zana eri agafa nehaze.
22 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Vahe'ma amefi agenke hu kemo'a, haganentake ne'zankna hu'neankino, vahe'mofo agu'afinka unefre.
23 Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
Vahe'ma azeri havizahu antahi'zama kagu'afima me'negenka, amne kagiteti'ma fru kema humisanana, mopa kavomofo amega'a silva masave frenteno eri knare hiankna hugahane.
24 Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
Mago'mo'ma avesra hunentesia vahe'mofoma amega agiteti avurera so'e ke humigahianagi, agu'afina antahi muginente.
25 Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
Knare kema hanigenka ana kegura tamage hunka antahiomio, na'ankure agu'afina 7ni'a kasrino agote'zamo avite'ne.
26 Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
E'i ana kefo antahi'zana frakigahianagi, mika veamo'za, kefo avu'ava'afi eama hanige'za kegahaze.
27 Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
Iza'o kerima asentesimo'a, anama asentesia kerifi agra'a tamisigeno, iza'o havema rezahe huno marenerinimofona, ana havemo'a ete eramino havema retufeno marerino nevanimofona eme rehapatigahie.
28 En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
Havi kema hu vahe'mo'a, avesrama hunentea vahera, havige huno azeri havizahu ke hunente. Rumofo zante ke'neno masave kema hu'zamo'a, ruga'a vahera azeri haviza nehie.

< Ordsprogene 26 >