Ordsprogene 26
1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
Niebe iti panawen ti tikag wenno tudo iti panawen iti panagapit ti pakaiyarigan ti maag a saan a maikari a mapadayawan.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
Ti panagakar-akar ti billit tuleng ken ti napartak a panagtayab ti sallapingaw ti pakaiyarigan ti lunod a saan a maikari nga agdissuor.
3 En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
Ti baut ket para iti kabalio, ti busal ket para iti asno ken ti kayo a pagbaut ket para kadagiti maag.
4 Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
Saanmo a sungsungbatan ken danggayan ti maag iti kinamaagna, ta no aramidem dayta ket agbalinka a kas kenkuana.
5 Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
Sungbatam iti minamaag ti tao a maag ken danggayam iti kinamaagna tapno saan isuna nga agbalin a nasirib iti bukodna a panagkita.
6 Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
Ti siasinoman a mangipatulod iti mensahe iti maysa a maag ket arigna a putputdenna ti sakana ken in-inumenna ti pakadangranna.
7 Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
Dagiti agbitbitin a saka ti maysa a paralitiko ket maiyarig iti maysa a proverbio iti ngiwat dagiti maag.
8 Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
Ti panangigalut iti bato iti maysa a palsiit ket kapada ti panangpadayaw iti maysa a maag.
9 Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
Ti sisiit nga igi-iggem ti maysa a nabartek ket kasla proverbio iti ngiwat dagiti maag.
10 Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
Ti pumapana a mangsugsugat iti uray siasinoman ket kasla tay tao a mangtangtangdan iti maag wenno uray siasinoman a lumabas.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
Aso a mangdildilpat iti sarwana ti pakaiyarigan ti maysa a maag a mangulit-ulit iti minamaag nga aramidna.
12 Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Adda kadi makitkitam a nasirib iti bukodna a panagkita? Adda ad-adu a namnama para iti maysa a maag ngem iti kas kenkuana.
13 Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
Ibagbaga ti sadut a tao nga, “Adda leon iti dalan! Adda leon kadagiti plasa!”
14 Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
Ti panagpusipos ti ridaw iti bisagrana ti pakaiyarigan ti panagbalibalikid ti nasadut a tao iti pagid-iddaanna.
15 Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
Ti sadut a tao ket ikabilna ti imana iti pinggan, ngem saanna man laeng a maingato daytoy nga isubo iti ngiwatna.
16 Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
Iti panagkita ti maysa a sadut a tao ket nasirsirib isuna ngem iti pito a lallaki nga addaan iti kinatimbeng.
17 Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
Ti tao a lumabas a makaunget iti panagsisinnupiat a saanna met a pakaseknan ket kasla tay tao a mangtengngel kadagiti lapayag ti maysa nga aso.
18 Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
Agmauyong a tao a mangibibiat iti umap-apuy a pana
19 saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
ti kaiyarigan ti tao a mangal-allilaw iti karrubana sana kuna, “Agang-angawak laeng!”
20 Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
Ta no awan ti kayo, maiddep ti apuy, ken no awan ti manangperdi iti padana a tao, agsardeng ti panagaapa.
21 Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
Uging a bumegbeggang ken kayo nga agapuy ti kaiyarigan ti mannakiapa a tao a mangpakaro iti panagririri.
22 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Dagiti sasao a pammadpadakes ket maiyarig iti sangkasakmol a naimas a makan; umunegda iti kaunggan a paset ti bagi.
23 Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
Ti pirak a naikalupkop iti banga ket kasla umap-apuy a bibig ken dakes a panagpuspuso.
24 Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
Ti siasinoman a gumurgura iti dadduma ket kalkalubanna ti riknana babaen kadagiti ibagbagana, ken ur-urnongenna ti kinaulbodna iti kaungganna.
25 Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
Agsao isuna iti nasayaat, ngem saanmo a patpatien isuna, ta adda pito a makarimon iti pusona.
26 Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
Uray no ti gurana ket nakaluban iti panangallilaw, maammoanto ti sangkagimongan ti kinadangkesna.
27 Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
Ti siasinoman a mangkali iti abut ket matnag iti daytoy, ken agtulid nga agsubli ti bato iti siasinoman a nangiduron iti daytoy.
28 En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
Kagurgura ti ulbod a dila dagiti tattao nga irurrurumenna, ken mangipapaay iti pannakadadael ti manangpatiray-ok a ngiwat.
