Ordsprogene 26
1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
As snow in summer, and as rain in harvest, So honor is not becoming to a fool.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
As the sparrow wandereth, and the swallow flieth away, So the curse without cause shall not come.
3 En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
A whip for the horse, a bridle for the ass, And a rod for the back of the fool.
4 Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
Answer not a fool according to his folly, Lest thou also become like to him.
5 Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
Answer a fool according to his folly, Lest he be wise in his own conceit.
6 Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
He cutteth off the feet, and drinketh damage, Who sendeth a message by the hand of a fool.
7 Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
The legs of a lame man hang loose; So is it with a proverb in the mouth of fools.
8 Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
As he who bindeth a stone in a sling, So is he that giveth honor to a fool.
9 Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
As a thorn lifted up by the hand of a drunkard, So is a proverb in the mouth of fools.
10 Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
As an archer who woundeth every one, So is he who hireth fools and hireth wayfarers.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
As a dog returneth to that which he hath vomited, So a fool repeateth his folly.
12 Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Seest thou a man wise in his own conceit? There is more hope of a fool than of him.
13 Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
The slothful man saith, “There is a lion in the way; There is a lion in the streets.”
14 Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
As a door turneth upon its hinges, So doth the sluggard upon his bed.
15 Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
The sluggard dippeth his hand into the dish; It grieveth him to bring it again to his mouth.
16 Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
The sluggard is wiser in his own conceit Than seven men who can render a reason.
17 Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
As one that taketh a dog by the ears, So is he who, passing by, is enraged on account of the quarrel of another.
18 Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
As a madman That casteth about darts, arrows, and death,
19 saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
So is the man who deceiveth his neighbor, And saith, “Was I not in sport?”
20 Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
Where there is no wood, the fire goeth out; So, where there is no talebearer, contention ceaseth.
21 Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
As coal is for heat, and as wood for fire, So is a contentious man for kindling strife.
22 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
The words of a talebearer are like dainties; For they go down to the innermost parts of the body.
23 Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
As drossy silver spread over an earthen vessel, So are warm lips and an evil heart.
24 Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
The hater dissembleth with his lips, And layeth up deceit within him.
25 Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
When he speaketh fair, believe him not! For there are seven abominations in his heart.
26 Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
His hatred is covered by deceit; His wickedness shall be revealed in the great assembly.
27 Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
He that diggeth a pit shall fall therein; And he that rolleth a stone, it shall return upon him.
28 En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
A lying tongue hateth those whom it woundeth, And a flattering mouth worketh ruin.
