Ordsprogene 26
1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
As snow in summer, and as rain in harvest, so honour is not seemly for a fool.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
As the bird by wandering, as the swallow by flying, so the curse causeless shall not come.
3 En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
A whip for the horse, a bridle for the ass, and a rod for the fool’s back.
4 Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
Answer not a fool according to his folly, lest thou also be like unto him.
5 Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
Answer a fool according to his folly, lest he be wise in his own conceit.
6 Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
He that sendeth a message by the hand of a fool cutteth off the feet, [and] drinketh damage.
7 Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
The legs of the lame are not equal: so [is] a parable in the mouth of fools.
8 Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
As he that bindeth a stone in a sling, so [is] he that giveth honour to a fool.
9 Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
[As] a thorn goeth up into the hand of a drunkard, so [is] a parable in the mouth of fools.
10 Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
The great [God] that formed all [things] both rewardeth the fool, and rewardeth transgressors.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
As a dog returneth to his vomit, [so] a fool returneth to his folly.
12 Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Seest thou a man wise in his own conceit? [there is] more hope of a fool than of him.
13 Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
The slothful [man] saith, [There is] a lion in the way; a lion [is] in the streets.
14 Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
[As] the door turneth upon his hinges, so [doth] the slothful upon his bed.
15 Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
The slothful hideth his hand in [his] bosom; it grieveth him to bring it again to his mouth.
16 Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
The sluggard [is] wiser in his own conceit than seven men that can render a reason.
17 Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
He that passeth by, [and] meddleth with strife [belonging] not to him, [is like] one that taketh a dog by the ears.
18 Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
As a mad [man] who casteth firebrands, arrows, and death,
19 saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
So [is] the man [that] deceiveth his neighbour, and saith, Am not I in sport?
20 Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
Where no wood is, [there] the fire goeth out: so where [there is] no talebearer, the strife ceaseth.
21 Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
[As] coals [are] to burning coals, and wood to fire; so [is] a contentious man to kindle strife.
22 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
The words of a talebearer [are] as wounds, and they go down into the innermost parts of the belly.
23 Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
Burning lips and a wicked heart [are like] a potsherd covered with silver dross.
24 Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
He that hateth dissembleth with his lips, and layeth up deceit within him;
25 Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
When he speaketh fair, believe him not: for [there are] seven abominations in his heart.
26 Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
[Whose] hatred is covered by deceit, his wickedness shall be shewed before the [whole] congregation.
27 Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
Whoso diggeth a pit shall fall therein: and he that rolleth a stone, it will return upon him.
28 En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
A lying tongue hateth [those that are] afflicted by it; and a flattering mouth worketh ruin.
