< Ordsprogene 26 >
1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
As the snowe in the sommer, and as the raine in the haruest are not meete, so is honour vnseemely for a foole.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
As the sparowe by flying, and the swallow by flying escape, so the curse that is causeles, shall not come.
3 En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
Vnto the horse belongeth a whip, to the asse a bridle, and a rod to the fooles backe.
4 Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
Answer not a foole according to his foolishnes, least thou also be like him.
5 Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
Answere a foole according to his foolishnes, least he be wise in his owne conceite.
6 Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
He that sendeth a message by the hand of a foole, is as he that cutteth off the feete, and drinketh iniquitie.
7 Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
As they that lift vp the legs of the lame, so is a parable in a fooles mouth.
8 Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
As the closing vp of a precious stone in an heape of stones, so is he that giueth glory to a foole.
9 Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
As a thorne standing vp in the hand of a drunkard, so is a parable in the mouth of fooles.
10 Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
The excellent that formed all things, both rewardeth the foole and rewardeth the transgressers.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
As a dog turneth againe to his owne vomit, so a foole turneth to his foolishnes.
12 Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Seest thou a man wise in his owne conceite? more hope is of a foole then of him.
13 Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
The slouthfull man sayth, A lyon is in the way: a lyon is in the streetes.
14 Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
As the doore turneth vpon his hinges, so doeth the slouthfull man vpon his bed.
15 Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
The slouthfull hideth his hand in his bosome, and it grieueth him to put it againe to his mouth.
16 Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
The sluggard is wiser in his owne conceite, then seuen men that can render a reason.
17 Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
He that passeth by and medleth with the strife that belongeth not vnto him, is as one that taketh a dog by the eares.
18 Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
As he that faineth himselfe mad, casteth fire brands, arrowes, and mortall things,
19 saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
So dealeth the deceitfull man with his friend and sayth, Am not I in sport?
20 Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
Without wood the fire is quenched, and without a talebearer strife ceaseth.
21 Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
As ye cole maketh burning coles, and wood a fire, so the contentious man is apt to kindle strife.
22 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
The wordes of a tale bearer are as flatterings, and they goe downe into the bowels of the belly.
23 Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
As siluer drosse ouerlayde vpon a potsheard, so are burning lips, and an euill heart.
24 Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
He that hateth, will counterfaite with his lips, but in his heart he layeth vp deceite.
25 Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
Though he speake fauourably, beleeue him not: for there are seuen abominations in his heart.
26 Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
Hatred may be couered by deceite: but the malice thereof shall be discouered in the congregation.
27 Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
He that diggeth a pit shall fall therein, and he that rolleth a stone, it shall returne vnto him.
28 En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
A false tongue hateth the afflicted, and a flattering mouth causeth ruine.