Ordsprogene 26
1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
As snow in summer, and as rain in harvest, so honour beseemeth not a fool.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
As the sparrow for flitting about, as the swallow for flying, so a curse undeserved shall not come.
3 En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
A whip for the horse, a bridle for the ass, and a rod for the back of fools.
4 Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
Answer not a fool according to his folly, lest thou also be like unto him.
5 Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
Answer a fool according to his folly, lest he be wise in his own eyes.
6 Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
He that sendeth a message by the hand of a fool cutteth off [his own] feet, [and] drinketh damage.
7 Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
The legs of the lame hang loose; so is a proverb in the mouth of fools.
8 Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
As a bag of gems in a stoneheap, so is he that giveth honour to a fool.
9 Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
[As] a thorn goeth up into the hand of a drunkard, so is a proverb in the mouth of fools.
10 Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
A master roughly worketh every one: he both hireth the fool and hireth passers-by.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
As a dog turneth back to its vomit, [so] a fool repeateth his folly.
12 Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Hast thou seen a man wise in his own eyes? There is more hope of a fool than of him.
13 Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
The sluggard saith, There is a fierce lion in the way; a lion is in the midst of the streets!
14 Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
[As] the door turneth upon its hinges, so the sluggard upon his bed.
15 Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
The sluggard burieth his hand in the dish: it wearieth him to bring it again to his mouth.
16 Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
A sluggard is wiser in his own eyes than seven [men] that answer discreetly.
17 Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
He that passing by vexeth himself with strife belonging not to him, is [like] one that taketh a dog by the ears.
18 Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
As a madman who casteth firebrands, arrows, and death,
19 saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
so is a man that deceiveth his neighbour, and saith, Am I not in sport?
20 Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
Where no wood is, the fire goeth out; and where there is no talebearer, the contention ceaseth.
21 Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
[As] coals for hot coals, and wood for fire, so is a contentious man to inflame strife.
22 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
The words of a talebearer are as dainty morsels, and they go down into the innermost parts of the belly.
23 Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
Ardent lips, and a wicked heart, are [as] an earthen vessel overlaid with silver dross.
24 Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
He that hateth dissembleth with his lips, but he layeth up deceit within him:
25 Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
when his voice is gracious, believe him not, for there are seven abominations in his heart.
26 Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
Though [his] hatred is covered by dissimulation, his wickedness shall be made manifest in the congregation.
27 Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
Whoso diggeth a pit shall fall therein; and he that rolleth a stone, it shall return upon him.
28 En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
A lying tongue hateth those that are injured by it, and a flattering mouth worketh ruin.
