Ordsprogene 26
1 Som Sneen om Sommeren og som Regnen om Høsten saa passer Ære ikke for en Daare.
Kao snijeg ljeti ili kiša o žetvi, tako pristaju počasti bezumnomu.
2 Som en Spurv i Fart, som en Svale i Flugt saaledes vil en Forbandelse, som sker uden Aarsag, ikke træffe ind.
Kao vrabac kad prhne i lastavica kad odleti, tako se i bezrazložna kletva ne ispunja.
3 En Svøbe er for Hesten og en Tømme for Asenet og et Ris for Daarers Ryg.
Bič konju, uzda magarcu, a šiba leđima bezumnika.
4 Svar ej en Daare efter hans Taabelighed, at ikke ogsaa du skal blive ham lig.
Ne odgovaraj bezumniku po njegovoj ludosti, da mu i sam ne postaneš jednak.
5 Svar en Daare efter hans Taabelighed, at han ikke skal være viis i sine egne Øjne.
Odgovori bezumniku po ludosti njegovoj, da se ne bi učinio sam sebi mudar.
6 Fødderne hugger den af sig, og Fortrædelighed maa den drikke, som sender Bud ved en Daare.
Odsijeca noge sebi i gorčinu pije tko po bezumnom poruke šalje.
7 Tager Benene fra den halte og Tankesproget bort, som er i Daarers Mund.
Klecava bedra u hromoga - mudra je izreka u ustima bezumničkim.
8 Som den, der binder Stenen fast i Slyngen, saa er den, der giver en Daare Ære.
Kamen za praćku vezuje tko bezumnom iskazuje čast.
9 Som en Tjørnekæp, der kommer i den druknes Haand, saa er Tankesproget i Daarers Mund.
Trnovita grana u ruci pijanice: mudra izreka u ustima bezumnika.
10 Som en Pil, der saarer alt, saa er den, der lejer en Daare, og den, der lejer vejfarende.
Strijelac koji ranjava sve prolaznike: takav je onaj tko unajmljuje bezumnika.
11 Ligesom en Hund vender sig til sit eget Spy, saa er Daaren, som gentager sin Taabelighed.
Bezumnik se vraća svojoj ludosti kao što se pas vraća na svoju bljuvotinu.
12 Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.
Vidiš li čovjeka koji se sam sebi mudrim čini? Znaj, i od bezumnika ima više nade nego od njega!
13 Den lade siger: Der er en grum Løve paa Vejen, en Løve paa Gaderne.
Lijenčina veli: “Zvijer je na putu, i lav je na ulicama.”
14 Som Døren drejer sig om paa sine Hængsler, saa den lade paa sin Seng.
Kao što se vrata okreću na stožerima svojim, tako i lijenčina na postelji svojoj.
15 Den lade stikker sin Haand i Fadet; det bliver ham besværligt at lade den komme til sin Mund igen.
Lijenčina umače ruku u zdjelu, ali je ne može prinijeti ustima.
16 Den lade er visere i sine egne Øjne end syv, som svare forstandigt.
Lijenčina se čini sebi mudrijim od sedmorice koji umno odgovaraju.
17 Som den, der griber Hunden fat ved Ørene, saa er den, der gaar forbi og kommer i Vrede over en Trætte, der ikke kommer ham ved.
Psa za uši hvata tko se, u prolazu, umiješa u raspru koja ga se ne tiče.
18 Som en gal, der udkaster Gnister, Pile og Død,
Kao bjesomučnik koji baca zublje, strelice i sije smrt,
19 saa er den Mand, der besviger sin Næste og siger: Skæmter jeg ikke?
takav je čovjek koji vara bližnjega svoga i veli: “Samo se našalih.”
20 Naar der intet Ved er mere, udslukkes Ilden; og naar der ingen Bagvadsker er, stilles Trætte.
Kad nestane drva, oganj se gasi, i kad više nema klevetnika, prestaje svađa.
21 Kul til Gløder og Ved til Ild: Saa er en trættekær Mand til at optænde Kiv.
Ugljen je za žeravnicu i drvo za oganj, a svadljivac da raspaljuje svađu.
22 En Bagvadskers Ord lyde som Skæmt, dog trænge de ind i inderste Bug.
Klevetnikove su riječi kao slastice: spuštaju se u dno utrobe.
23 Som et Potteskaar, der er overdraget med urent Sølv, saa ere brændende Læber og et ondt Hjerte.
Srebrna gleđa preko zemljana suđa: laskave usne i opako srce.
24 Den hadefulde forstiller sig med sine Læber, men inden i sig nærer han Svig.
Mrzitelj hini usnama svojim, a u sebi nosi prijevaru;
25 Naar han gør sin Røst yndig, da tro ham ikke; thi der er syv Vederstyggeligheder i hans Hjerte.
ne vjeruj mu kad ljupkim glasom govori, jer u srcu mu je sedam grdila;
26 Den, hvis Had er skjult ved Bedrag, hans Ondskab skal blive aabenbaret i Forsamlingen.
ako himbom skriva mržnju, njegova će se opačina otkriti na zboru.
27 Hvo som graver en Grav, skal selv falde i den; og hvo som vælter en Sten op, paa ham skal den falde tilbage.
Tko jamu kopa, sam u nju pada, i tko kamen valja, na njega se prevaljuje.
28 En falsk Tunge hader dem, som den har knust, og en glat Mund bereder Fald.
Lažljiv jezik mrzi svoje žrtve, laskava usta propast spremaju.
