< Ordsprogene 25 >

1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.
Төвәндә баян қилинидиғанлириму Сулайманниң пәнд-несиһәтлири; буларни Йәһуданиң падишаси Һәзәкияниң ордисидикиләр көчүрүп хатирилигән: —
2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.
Пәрвәрдигарниң улуқлуғи — Өзиниң қилған ишини ашкарилимиғинида; Падишаһларниң улуқлуғи — бир ишниң сирини йешәлигинидә.
3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.
Әршниң егизлигини, Зиминниң чоңқурлуғини, Вә падишаларниң көңлидикини мөлчәрләп билгили болмас.
4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;
Авал күмүчниң поқи айрилип тавланса, Андин зәргәр нәпис бир қача ясап чиқар.
5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.
Авал падишаниң алдидики рәзил хизмәткарлири қоғливетилсә, Андин униң тәхти адаләт үстигә қурулар.
6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!
Падишаһниң алдида өзүңни һәмминиң алди қилип көрсәтмә, [Униң алдидики] әрбабларниң орнида турувалма;
7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.
Орнуңни өзүңдин жуқури җанабқа берип, униң алдида пәгаһқа чүшүрүлгиниңдин көрә, Өзгиләрниң сени төргә тәклип қилғини яхшидур.
8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.
Алдирап дәваға бармиғин, Мабада берип, йеқиниң [үстүн чиқип] сени ләт қилса, қандақ қилисән?
9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,
Йеқиниң билән муназириләшсәң, Башқиларниң сирини ачма.
10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.
Болмиса, буни билгүчиләр сени әйипләйду, Сесиқ намдин қутулалмайсән.
11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.
Вақти-җайида қилинған сөз, Күмүч рамкиларға тизилған алтун алмилардур.
12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.
[Қулаққа] алтун һалқа, нәпис алтундин ясалған зиннәт буюми ярашқандәк, Ақиланиниң агаһландуруши көңүл қойғанниң қулиқиға яришар.
13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.
Худди орма вақтидики томузда [ичкән] қар сүйидәк, Ишәшлик әлчи өзини әвәткүчиләргә шундақ болар; У ғоҗайинлириниң көкси-қарнини яшартар.
14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.
Ямғури йоқ булут-шамал, Ялған соғатни вәдә қилип махтанғучиға охшаштур.
15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.
Узунғичә сәвир-тақәт қилинса, һөкүмдарму қайил қилинар, Жумшақ тил сүйәкләрдинму өтәр.
16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.
Сән һәсәл тепивалдиңму? Уни пәқәт тойғучила йә, Көп йесәң яндуруветисән.
17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.
Хошнаңниң босуғисиға аз дәссә, Улар сәндин тоюп, өч болуп қалмисун.
18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.
Ялған гувалиқ билән йеқиниға қара чаплиғучи, Худди гүрзә, қилич вә өткүр оққа охшаштур.
19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.
Сунуқ чиш билән чайнаш, Токур пут [билән меңиш], Күлпәт күнидә вапасиз кишигә үмүт бағлиғандәктур.
20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.
Қиш күнидә кишиләрниң кийимини салдуруветиш, Яки суда үстигә аччиқ су қуюш, Қайғулуқ кишиниң алдида нахша ейтқандәктур.
21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
Дүшминиңниң қосиғи ач болса, Нан бәр; Уссиған болса су бәр;
22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
Шундақ қилсаң, бешиға көмүр чоғини топлап салған болисән, Вә Пәрвәрдигар бу ишни саңа яндуриду.
23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.
Шимал тәрәптин чиққан шамал қаттиқ ямғур елип кәлгәндәк, Чеқимчи шум чирайни кәлтүрәр.
24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
Соқушқақ хотун билән [азадә] өйдә биллә турғандин көрә, Өгүзниң бир булуңида [ялғуз] йетип-қопқан яхши.
25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.
Уссап кәткән кишигә муздәк су берилгәндәк, Жирақ жуттин кәлгән хуш хәвәрму әнә шундақ болар.
26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.
Петиқдилип сүйи лейип кәткән булақ, Сүйи булғиветилгән қудуқ, Рәзилләргә йол қойған һәққаний адәмгә охшаштур.
27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.
Һәсәлни һәддидин зиядә йейиш яхши болмас; Бирақ улуқлуқни издәшниң өзи улуқ иштур.
28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.
Өзини туталмайдиған киши, Вәйран болған, сепилсиз қалған шәһәргә охшайду.

< Ordsprogene 25 >