< Ordsprogene 25 >
1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.
También éstos son proverbios de Salomón, que transcribieron los varones de Ezequías, rey de Judá:
2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.
Gloria de ʼElohim es encubrir un asunto, Pero honra del rey es escudriñarlo.
3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.
Así como la altura de los cielos y la profundidad de la tierra, El corazón de los reyes es inescrutable.
4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;
Quita la escoria de la plata, Y saldrá un vaso para el platero.
5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.
Aparta al perverso de la presencia del rey, Y su trono se afianzará en justicia.
6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!
No te alabes delante del rey, Ni estés en el lugar de los grandes.
7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.
Mejor es que te diga: Sube acá, Que ser humillado en presencia de un noble A quien vieron tus ojos.
8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.
No te des prisa en pleitear, Porque ¿qué harás al final Cuando tu prójimo te haya avergonzado?
9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,
Discute tu causa con tu prójimo, Y no des a conocer el secreto de otro,
10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.
No sea que te deshonre el que lo oye, Y tu mala fama no pueda repararse.
11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.
Manzana de oro con adornos de plata Es la palabra dicha oportunamente.
12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.
Zarcillo de oro y joya de oro fino Es el que reprende al sabio que tiene oído dócil.
13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.
Frescura de nieve en tiempo de cosecha Es el mensajero fiel para el que lo envía, Pues refresca la vida de su ʼadón.
14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.
Como nubes y vientos sin lluvia, Es el que se jacta falsamente de sus regalos.
15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.
Con longanimidad se persuade al gobernante, Pues la lengua amable quebranta los huesos.
16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.
¿Hallaste miel? Come lo que te baste, No sea que cuando estés lleno la vomites.
17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.
No frecuente tu pie la casa de tu vecino, No sea que se canse de ti, y te aborrezca.
18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.
Martillo, cuchillo y flecha aguda, Es el hombre que da falso testimonio contra su prójimo.
19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.
Como diente roto y pie descoyuntado, Es confiar en el traicionero en el día de la angustia.
20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.
Como el que se quita la ropa en tiempo frío Y como vinagre sobre el bicarbonato de sodio Es cantar canciones al corazón afligido.
21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;
Si tu enemigo tiene hambre, dale de comer. Si tiene sed, dale de beber.
22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.
Porque carbones encendidos amontonas sobre su cabeza, Y Yavé te recompensará.
23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.
Como el viento del norte atrae la lluvia, La boca detractora, el rostro airado.
24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.
Mejor es vivir en un rincón de la azotea Que en casa espaciosa con esposa pendenciera.
25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.
Como agua fresca a la persona sedienta Son las buenas noticias desde lejanas tierras.
26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.
Manantial turbio y pozo en ruinas Es el justo que flaquea ante el perverso.
27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.
Comer mucha miel no es bueno, Ni es bueno buscar la propia gloria.
28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.
Como una ciudad cuyo muro fue derribado, Es el hombre que no domina su propio espíritu.