Ordsprogene 25

1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.

Dette er og ordtøke av Salomo, og mennerne åt Hizkia, kongen i Juda, hev samla deim.

2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.

Guds æra er å dylja ei sak, og kongars æra å granska ei sak.

3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.

Himmel-høgd og jord-dypt og konge-hjarto kann ingen granska ut.

4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;

Burt med slagget or sylvet! So fær gullsmeden ei skål av det.

5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.

Burt med gudlaus mann frå kongen! So vert hans kongsstol fast ved rettferd.

6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!

Briska deg ikkje for kongen, og stell deg ikkje på storfolks plass.

7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.

For betre er at dei segjer med deg: «Stig her upp!» Enn at du vert nedflutt for augo på fyrsten. Kva so augo dine hev set.

8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

Ver ikkje for snar til å reisa sak; for kva vil du gjera til slutt, når motparten gjer deg til skammar?

9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,

Før di sak med grannen din, men ber ikkje ut ein annan manns løyndom,

10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

For elles vil den som høyrer det, skjella deg ut, og du vil alltid få låkt ord på deg.

11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

Som eple av gull i skåler av sylv er eit ord som ein talar i rette tid.

12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

Som ein gullring i øyra og sylgja av gull er ein vismann som refser for høyrande øyra.

13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.

Som svalande snø ein skurdonne-dag er ein tru bodberar for deim som sender han, han kveikjer sjæli åt herren sin.

14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

Som skyer og vind utan regn er ein mann som kyter av gåvor han ikkje gjev.

15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

Tolmod fær domaren yvertald, og den linne tunga bryt bein.

16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.

Finn du honning, so et det du treng, so du ikkje vert ovmett og spyr han ut.

17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

Set sjeldan din fot i huset åt grannen, so han ikkje vert leid deg og hatar deg.

18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

Hamar og sverd og kvasse pil er den som vitnar falskt mot sin næste.

19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

Som roti tonn og ustød fot, so er lit til utru mann på trengselsdagen.

20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.

Som kastar du klædi ein frostdag, som eddik på natron, so er den som syng visor for sorgfullt hjarta.

21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

Er din fiend’ svolten, gjev honom mat, er han tyrst, so gjev honom drikka.

22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

For då hopar du gloande kol på hovudet hans, og Herren skal løna deg att for det.

23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

Nordanvind føder regn, og ei kviskrande tunga sure andlit.

24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

Betre å bu i ei krå på taket enn ha sams hus med trættekjær kvinna.

25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.

Som friske vatnet for den trøytte, so er god tidend frå eit land langt burte.

26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.

Som gruggi kjelda og ein utskjemd brunn, so er rettferdig mann som vinglar medan gudlaus ser det.

27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.

Eta for mykje honning er ikkje godt, men å granska det vandaste er ei æra.

28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.

Som ein by med murarne brotne og burte er mannen som ikkje kann styra sin hug.