Ordsprogene 25

1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.

Ama'i Solomoni knare antahi'zamofo naneke, Juda vahe kini ne' Hezekia eriza vahe'mo'za eri'za krente'naza naneke.

2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.

Ra Anumzamo'a rama'a zama antahizama'afi erifrakinegu, ra agi nemune. Hagi kinimo'a anama fraki'nea zama hakeno erifore nehigeta, agrira ra agi'a amita husga nehune.

3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.

Monamo onagamu me'geno, mopamo'a ufenkamu megeta antahita keta nosunankino, e'inahukna kante kini vahe'mokizmi antahintahizmia tagra antahita keta osugahune.

4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;

Silvama kre'za eri avusese hazageno, knare'ma hige'za anantetira zago'amo mareri zantamina tro nehaze.

5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.

Kefo avu'ava'ma hanaza vahe'ma kini ne'mofo kumapinti'ma zamahenati atresazana, agrama kegavama hu'nea kuma'mo'a, hanavetino fatgo huno megahie.

6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!

Kini ne' avure'ma emanisunka, nagra ra vahe'mani'noe hunka kavufga ra nosunka, zamagine vahe'mokizmi tratera eomanio.

7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.

Akoheno mani'nenkeno kema huno avrenagamute zamo knarera hu'neanki, agine vahe'mofo avufima hugantesigenka anama mani'nenana tra'ma atrenka urami zamo'a kagaze hugahianki, antahinka kenka huntenka fatgoza huo.

8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

Ame hunka naneke hu tratera magomofona avrentenka kehara huonto. Na'ankure tava'onkare'ma mani'naza vahe'mo'za, ana nanekeka'ama eriama hu'za kazeri kagazema hanazana, atuparega na'a kagra hugahane?

9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,

Kagrama tava'onkare'ma nemanisimo'enema ke ha'ma nehanunka, mago'mofo oku'a avu'ava'amofo nanekea hu amara osuo.

10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

Henka'ama vahe'mo'za antahisu'za, fraki'za hazankea kagra franokine huge, kazeri kagaze nehu'za mika zupa antahi haviza hugante vava hugahaze.

11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

Hagi vahe'mo'ma knare antahi'zama kna fatgo'are'ma hu'ama'ma hanigeno'a, ana ke'mo'a golire tro hunte'naza epoli zafa ragamo silva zuompafi meankna hu'ne.

12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

Knare antahi'zanteti'ma azeri fatgoma nehanigeno agesa anteno antahisimo'a, golire tro hunte'naza avasaseza agesafi anteankna hu'ne.

13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.

Kema erino esia ne'mo'ma, ome huo huno huntesigeno esia kema eme fatgo huno anankema hu ne'mo'a, hozafinti neza hamare knare ata ko'mo rufru hiankna nehigeno, kva'amofo agu'amo'a fru nehie.

14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

Mago vaheku'ma museza kamigahue huno'ma avufga ra hu kazigati huvempa hunteteno, anazama omisia vahe'mo'a, ko aruku zaho e'nerino hampo ko atuno hanintiri huteno, kora oriankna nehie.

15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

Hagi ame hunka krimpama ohe'zamo'a, kva vahera rimpa azerifru hunka, kagrarega avrentegahane. Ante fru hunka hukemo'a, ha' frama hu'zana mika azeri agateregahane.

16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.

Tume'mofo tima'amo'a haga hu'neanki, nenenunka avamente no, rama'a nesanana amu'atigahane.

17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

Tava'onkare'ma nemanisimofo nontera hakare zupa vuvava osuo, anama hanankeno'a musema huno'ma negavreanknara osugosianki, avesra hugantegahie.

18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

Tava'onkarema nemanisimofoma havigema huntenka, agenkema hanana zamo'a, kumpa knonu aheankna nehunka, kazinteti avufgama akafriankna nehunka, keve aheankna hugahane.

19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

Kagrama kaza osuga vahe'ma antahinemisankeno havi knama esigeno'a, naza hugahiema hananana, ave'neneno ata negrifi ne'zama neankna nehunka, agamo haviza hu'nea ne'mo revazamu revazamu huno viankna hugahane.

20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.

Vahe'mo'ma asunku zampima mani'nenigenka muse zagamema hananana, ana asunku zampi mani'nea vahe'mofona, zasi knafi nakreku'a zafi atreankna nehunka, aka tinu avufga taga hu'nefi tagi atreankna hugahane.

21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

Ha' vahekamofoma aga'zanku'ma nehanigenka ne'zama nesia zana neminka, tinku'ma avenesinigenka tina amigeno neno.

22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

E'inahu'ma hanankeno'a, teve tankanuza asenifi hampagenteankna hanankeno, agra'a havi avu'ava zama'agura agaze nehanigeno, Ra Anumzamo'a mizana kamigahie.

23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

Vahe'ma amefiga ke'ma hu kemo'a, noti (north) kazigati zaho'mo ko atufeno eankna huno, ana vahe'mofontera arimpa ahe'za erino esigeno, avugosamo'a zahe hugahie.

24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

Fegi'a anaga nomote kagraku manizamo'a, nogu'afima kehakarema nehia a'enema manizana agaterene.

25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.

Afete kumateti knare'zamofo agenkema egeno antahizamo'a, tinku avesinere zasi ti amigeno neankna nehie.

26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.

Fatgo ne'mo'ma kefo avu'ava ene ne'ma, avaririno kefo avu'ava'ma ome haniana, knare tinkerifi agamunke timo ufreno eri haviza hiankna hugahie.

27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.

Vahe'mo'ma ra'ma'a tumerima ne'zamo'a, knarera osu'ne. Vahe'mo'ma agra'a ra agima eri'zanku'ma mraguzamati'zamo'a, knarera osu'ne.

28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.

Iza'o, rimpa aka he'zama azeri aravama ohesiana, mago ra kuma'mofo have keginamo fragu vaziramiankna hugahie.