Ordsprogene 25

1 Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.

Voici encore des paraboles de Salomon, qu’ont recueillies les hommes d’Ezéchias, roi de Juda.

2 Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.

La gloire de Dieu est de cacher la parole, la gloire des rois, de scruter le discours.

3 Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.

Le ciel en haut et la terre en bas, et le cœur des rois est impénétrable.

4 Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;

Ôte la rouille de l’argent, et il en sortira un vase très pur.

5 man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.

Ôte l’impiété de devant le roi, et par la justice s’affermira son trône.

6 Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!

Ne parais pas chercher la gloire devant le roi, et ne te tiens pas parmi les grands.

7 Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.

Car il vaut mieux qu’on te dise: Monte ici, que d’être humilié devant le prince.

8 Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

Ce que tes yeux ont vu, ne le publie pas aussitôt dans une querelle; de peur que dans la suite, tu ne puisses réparer ton tort, lorsque tu auras déshonoré ton ami.

9 Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,

Traite ton affaire avec ton ami, et ne révèle pas un secret à un étranger;

10 paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

De peur qu’il ne t’insulte, lorsqu’il t’aura appris, et qu’il ne cesse de te le reprocher. La faveur et l’amitié délivrent; conserve-les, afin que tu ne deviennes pas répréhensible.

11 Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

Comme sont les pommes d’or, sur des lits d’argent, ainsi est celui qui dit une parole en son temps.

12 Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

C’est un pendant d’oreille d’or, et une perle brillante que celui qui reprend un sage et une oreille obéissante.

13 Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.

Comme la fraîcheur de la neige, au jour de la moisson, ainsi est un messager fidèle pour celui qui l’a envoyé; il fait reposer son âme.

14 Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

Des nuages, du vent et point de pluie à la suite, tel est l’homme qui se vante et ne remplit pas ses promesses.

15 Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

Par la patience, un prince se laissera fléchir, et une langue douce brisera la dureté.

16 Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.

Tu as trouvé du miel: mange ce qui te suffit de peur que, rassasié, tu ne le vomisses.

17 Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

Éloigne ton pied de la maison de ton prochain; de peur qu’un jour, rassasié de toi, il ne te haïsse.

18 Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

Un trait, un glaive, une flèche acérée, tel est l’homme qui, contre son prochain, dit un faux témoignage.

19 Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

Une dent cariée, un pied lassé, tel est celui qui espère en un infidèle au jour de l’angoisse,

20 Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.

Et qui perd son manteau au jour du froid. Il met du vinaigre dans du nitre, celui qui chante des cantiques à un cœur très mauvais. Comme la teigne au vêtement et le ver au bois, ainsi la tristesse de l’homme nuit à son cœur.

21 Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

Si ton ennemi a faim, donne-lui à manger: s’il a soif, donne-lui de l’eau à boire;

22 thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

Car tu amasseras des charbons ardents sur sa tête; et le Seigneur te le rendra.

23 Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

Le vent d’aquilon dissipe les pluies, et le visage triste, la langue médisante.

24 Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

Mieux vaut demeurer sur l’angle d’un toit qu’avec une femme querelleuse, et dans une maison commune.

25 Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.

C’est de l’eau fraîche à une âme altérée, qu’une bonne nouvelle venant d’une terre éloignée.

26 Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.

Une fontaine troublée avec le pied, et une source corrompue, tel est le juste qui tombe devant l’impie.

27 At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.

Comme manger beaucoup de miel n’est pas une bonne chose; ainsi celui qui scrute la majesté sera accablé par la gloire.

28 Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.

Comme est une ville ouverte, et sans enceinte de murailles; ainsi est l’homme qui ne peut, en parlant, retenir son esprit.